23948sdkhjf

Fælles forståelse for trafiksikkerhed

Formanden Brancheforeningen for Trafiksikkerhed & Vejservice, Michael Stisen, har netop været på Christiansborg og haft et langt og positivt møde med Benny Engelbrecht (S), formand for Folketingets Transportudvalg, om branchens og trafikpolitikernes fælles udfordringer, og ifølge Michael Stisen havde parterne et udbytterigt og godt møde.

- Der bliver lyttet til branchen. Og de udfordringer vi ser i forbindelse med sikkerhed på vejene, ikke mindst for medarbejderne, bliver taget seriøst. Benny Engelbrecht gav os håndslag på at gå videre med vores ønsker om bedre uddannelse, flere fotofælder og højere bøder og var meget interesseret i vores indgangsvinkel om at alle parter skal bidrage til mere trafiksikkerhed, ikke mindst i forbindelse med de mere komplicerede arbejder på vejene, fortæller Michael Stisen.

Til gengæld lovede Stisen på branchefællesskabets vegne at forsøge at samle alle væsentlige interessenter i én fælles henvendelse til Transportudvalget for på den måde at skabe ekstra tyngde.

- Det er jeg overbevist om vil lykkes, for på den workshop, vi afholdt på Trafiksikkerhedsmessen her i april på JyllandsRingen, var de fleste relevante parter til stede, fra FDM til fagbevægelsen og Arbejdstilsynet, og alle bakkede op om synspunkterne om bedre sikkerhed. Desuden lagde Benny Engelbrecht op til, at vi i løbet af det kommende år kunne sætte fokus på sikkerhed sammen - for eksempel via en konference afholdt på selve Christiansborg. Det gør det lettere for relevante politiker at deltage.

- Endelig må jeg sige, at det er flot, at vi i Danmark har et parlament, hvor politikerne er åbne overfor at møde almindelige danskere og virksomheder, siger Michael Stisen oven på mødet på Christiansborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109