Middelalderens frø skal spire på ny
I forbindelse med restaureringen af Hammershus skal de levende fortidsminder også bevares
I forbindelse med, at Hammershus skal gennemgå en omfattende restaurering, kommer de levende fortidsminder også i spil. Et sideløbende projekt skal nemlig være med til at bevare middelalderens flora.
- Under restaureringen skal en masse jord flyttes. I jorden ligger en masse frø fra planterne, og dem skal vi passe på og bevare, så planterne bliver bevaret fremadrettet, forklarer skovrider Søren Friese fra Naturstyrelsen på Bornholm.
Selv om frøene er flere hundrede år gamle, kan man ofte godt få dem til at spire igen, og på den måde vil indsamlingen være med til at bevare de ældgamle planter, der ellers var i fare for at uddø.
Flora-projektet har en budgetramme på 1,2 mio. kroner og er finansieret af 15. Junifonden. Formålet med projektet er blandt andet at udstikke rammer for effektive plejeplaner af floraen og dermed være med til at bevare fortidsminderne. Derudover går en del af projektet også ud på at formidle floraens historie gennem eksempelvis en hjemmeside og guidede ture. Projektet startede 1. januar i år og løber frem til 31. december 2014. Dog er Naturstyrelsen ikke gået i jorden endnu.
- Vi venter kun på godt vejr, så vi kan komme i jorden. På Bornholm varer det altid lidt længere tid, inden foråret kommer, fortæller Søren Friese.
Læge- og krydderurter
De levende fortidsminder er i høj grad eksempler på læge- og krydderurter.
Lægekulsukker har eksempelvis været dyrket som en lægeplante, som blandt andet blev anvendt til sårheling og benbrud. I dag anvendes lægekulsukker som ingrediens i nogle cremer.
En af de andre planter, man finder ved Hammershus er planten bulmeurt. I middelalderen har udtræk af bladene været anvendt som et smertestillende, beroligende og søvndyssende middel. Dog har planten også været tilskrevet den helt modsatte effekt. Nogle mener, at planten har været skyld i bersærkergang.
Tilstedeværelsen af middelalderens planter er med til at give et indblik i vores forgængeres medicin, mad, tro og overtro.
Oversete planter
Kendskabet til de levende fortidsminder er ikke særligt stort. De tilhører nemlig et fagområde, der ikke rigtigt hører hjemme i de traditionelle disciplinern: botanik, historie og arkæologi. I stedet er fortidsminderne en kombination af alle tre fagområder.
- Middelalderplanterne bliver nemt overset. En del af forklaringen er, at de oprindeligt blev indført fra fremmede lande. Biologer vil ofte hellere beskæftige sig med planter, der hører naturligt hjemme i Danmark, og arkæologer vil hellere lede efter potteskår og pilespidser, forklarer projektleder Tino Hjorth Bjerregaard fra Naturstyrelsen på Bornholm.