For stor spredning i byggesagsgebyrer
Det er op til 450 gange dyrere at få byggesagsbehandling i den dyreste kommune i forhold til den billigste, når det drejer sig om en fabriksbygning
Folketingets Kommunaludvalg har over for klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) påpeget, at der er en meget stor spredning i byggesagsafgifterne, men i forbindelse med gebyropkrævningen bestemmer den enkelte kommune selv, hvor stor en andel af udgifterne, der skal finansieres gennem gebyrer, og hvor stor en andel, der skal skattefinansieres.
Lokalpolitik
- Kommunerne har ikke pligt til at indberette deres gebyrsatser eller ændringer i gebyrsatserne, herunder om der sker en større eller mindre grad af skattefinansiering, da der er tale om lokalpolitiske beslutninger truffet af kommunalbestyrelsen efter reglerne i byggelovgivningen. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har således ikke adgang til oplysninger, som kan forklare årsagerne til stigningen i gebyrerne eller forskellene i gebyrstørrelsen, herunder andelen af skattefinansiering, oplyser ministeren i sit svar.
En undersøgelse udarbejdet for Energistyrelsen i 2010 blandt kun otte kommuner viste, at kommunerne gennemsnitligt skattefinansierer 50 procent af omkostningerne til byggesagsbehandling.
Energistyrelsen har også hvert år siden 2009 offentliggjort en oversigt over samtlige kommuners byggesagsgebyrer for fem standardbyggerier.
- Oversigten viser en overordnet tendens til stigende gennemsnitlige gebyrer, og at der er store forskelle i gebyrstørrelserne på tværs af kommunerne. Eksempelvis koster det op til 825.000 kroner at få byggetilladelse til en fabriksbygning i den dyreste kommune, mens det i den billigste kommune koster 1.800 kroner.
Mere digitalisering
- Regeringen vil i løbet af det kommende år udarbejde en byggepolitisk strategi, hvor der blandt andet skal ses nærmere på byggeriets rammevilkår. Et væsentligt element i strategien er, at der skal ses nærmere på, hvordan byggesagsbehandlingen kan tilrettelægges mere effektivt gennem eksempelvis øget brug af digitalisering og mere koordineret samspil mellem byggelovgivningen og den omkringliggende lovgivning, oplyser Martin Lidegaard.
