Pihl-ansatte fanget på Sri Lanka
Advokatfirmaet Kromann Reumert har i samarbejde med Danske Bank, der har stillet bankgarantier for Pihl & Søn i forbindelse med projektet, siden konkursen forhandlet med National Water Supply & Drainage Board for at få en aftale i hus om at færdiggøre spildevandsprojektet. Det er ikke lykkedes, og det er det forhold, der har fået staten til at tilbageholde medarbejderne.
- Da vi ikke kunne blive enige, sagde vi til medarbejderne dernede, at de skulle rejse hjem, fordi vi ikke ville beskæftige dem længere. Det de så oplevede var, at deres visa var blevet inddraget, så de ikke kunne rejse ud, siger Christian Jul Madsen, partner i Kromann Reumert til dr.dk. Licitationen - Byggeriets Dagblad følger sagen.