Tvivl om klausuler giver lærepladser
Statslig arbejdsgruppe tør efter et års arbejde ikke konkludere, om sociale klausuler giver flere lærepladser
Det er sammenfatningen af et års arbejde i en arbejdsgruppe, som regeringen i oktober sidste år bad se på mulighederne for at bruge sociale klausuler for at få skaffet flere lærepladser for at komme den voksende praktikpladskø til livs.
Arbejdsgruppen - med repræsentanter for fire ministerier og fem statslige styrelser - har indsamlet eksempler på konkret brug af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i både Danmark og udlandet.
Men de praktiske erfaringer med sådanne klausuler i udbud er relativt begrænsede, skriver arbejdsgruppen i sin længe ventede rapport.
De eksempler, som arbejdsgruppen har identificeret, var alle uafsluttede projekter på tidspunktet for indsamlingen af eksemplerne.
“Der foreligger derfor ikke tilstrækkelig dokumentaion, som kan danne grundlag for konklsuioner om, hvorvidt klausulerne i praksis må forventes at resultere i væsentligt flere praktikpladser, prisstigninger eller væsentligt øgede administrative byrder for ordregivere og leverandører", hedder det i arbejdsgruppens sammenfatning.
Partnerskaber
Arbejdsgruppen noterer også, at målet om flere praktikpladser også kan tilvejebringes gennem for eksempel frivillige partnerskabsaftaler.
- Set med Dansk Byggeris øjne er det interessant, at partnerskabsaftaler er et kvalificeret alternativ til sociale klausuler. Der er også interessante betragtninger om frivillige aftaler på det statslige område, som måske kunne nyde yderligere udbredelse, siger Louise Pihl, der er afdelingschef i Dansk Byggeri.
Hun har i øvrigt ikke fundet noget i rapporten, der får Dansk Byggeri til at ændre holdning til brug af sociale klausuler.
- Rapporten understreger, at brug af sociale klausuler på ingen måde er simpelt. Det er ikke noget, bygherrer og ordregivere kan anvende med et knips med fingre. Det er en kompleks og besværlig størrelse, som vi ikke mener er løsningen på praktikpladsproblemerne, siger Louise Pihl, der ellers ikke mener, at rapporten bibringer meget nyt.
Klausuler rigtigt
Byggegruppen i 3F har længe argumenteret stærkt for, at alle offentlige bygherrer anvender sociale klausuler for at forpligte entreprenører til at tage lærlinge, når de bygger for det offentlige.
- Derfor er det skuffende, hvis man efter mere et års arbejde ikke kan konkludere, om det giver flere lærepladser, siger uddannelseskonsulent Steen Boesen, der understreger, at han i første omgang kun har læst den korte sammenfatning.
- Men jeg håber, at arbejdsgruppen har brugt de mange måneder godt, og at der ligger gode vejledninger og instrukser til ministerier, styrelser og andre offentlige bygherrer om hvordan man hensigtsmæssigt og uden bureaukrati kan benytte sociale klausuler. Vi mener fortsat, at det er fint med frivillige aftaler, men skal det batte noget, er man nødt til at forpligte entreprenørerne. Frivilligheden på metrobyggeriet giver ingen lærepladser. Det gør derimod Københavns Kommunes brug af klausuler på Nordhavnsvej, siger Steen Boesen.
Konkret vurdering
Rapporten viser, at det altid vil bero på ordregiver eller bygherres konkrete vurdering, om en opgave egner sig til ansættelse af lærlinge. Vurderingen tager afsæt i juridiske betingelser, blandt andet EU-retten og udbudsdirektivet. Konkret skal en opgave vurderes i forhold til kontraktlængde og værdi. Derfor skal den bygherre, der vil anvende sociale klausuler, siger rapporten, foretage en vurdering fra udbud til udbud, om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at kombinere med brug af eb social klausul. “Det er således ikke muligt at opstille faste rammer for, hvilke type opgaver og uddannelsesområder, der er mest velegnede til sociale klausuler".
Rapporten konkluderer ikke overraskende, at bygherrer ikke kan kræve, at det er danske lærlinge, der ansættes som følge af en social klausul. En entreprenør kan frit vælge at ansætte lærlinge fra andre EU-lande under uddannelsesordninger, der svarer til de danske ordninger, som klausulen er baseret på.
