Byplanlægning mod stenkastere
Boligsociale tiltag og bedre byplanlægning er den medicin, udsatte danske og svenske boligområder tager, så de ikke ender som Bradford, Tottenham eller Parisforstaden Clichy-Sous-Bois
Ganske almindelige boligområder har inden for de seneste 10-12 år oplevet nærmest krigslignende tilstande, hvor ødelæggelserne bagefter kan tælles i mio. af kroner. Det er sket i svenske Husby tidligere i år, i Tottenham i 2011, i Parisforstaden Clichy-sous-Bois i 2005 - og på Nørrebro i 2008.
God byplanlægning og boligsociale tiltag kan imidlertid mindske kriminalitet. Det har man set i både Danmark og Sverige, hvor lavpraktisk omgang med unge rødder er gået hånd i hånd med politiske tiltag og forskning.
Tryghedsskabende
Her op til kommunalvalget er politikerne ikke overraskende kommet mere på banen og har lovet støtte til tryghedsskabende initiativer i for eksempel Mjølnerparken, der på få år har bevæget sig fra betændt ghetto til et boligområde, der nyder bred anerkendelse for sit arbejde med at vende udviklingen.
I det seneste nummer af Boligen, fra Danmarks Almene boliger, siger medlem af Borgerrepræsentationen, Jacob Hougaard (S), blandt andet:
- Det har krævet mange ressourcer, men nu er resultaterne ved at komme. Det tager lang tid at udvikle en beboersammensætning. Nu gælder det om at holdet fast, og trygheden i området skal fastholdes.
Det fysiske miljø
Udformningen af det fysiske miljø enten hæmmer eller fremmer kriminalitet, siger Jane Sandberg, direktør i Akademisk Arkitektforening (AA).
I kølvandet på en henvendelse direkte til byrådskanditaterne ved det kommende kommunalvalg henviser hun til resultater, der viser, at antallet af indbrud i visse sociale boligbyggerier er blevet reduceret med 80 procent og andelen af vold og biltyverier med 20-60 procent som resultat af, at de fysiske omgivelser blev indrettet til forebyggelse.
- Ved at planlægge byerne så det er nemt at finde plads til nye motionsformer og samtidig give folk mulighed for nemt og trygt at bevæge sig i byen, kan kommunerne desuden bidrage til at forbedre folkesundheden, siger Jane Sandberg.
Fysisk planlægning
Hun bakkes op af den britiske professer Tim Newburn, der i Boligen er citeret for at sige, at det for lokalsamfundet og de lokale byplanlæggere handler om at holde øje med de omstændigheder, der kan skabe grobund for uroligheder.
Og det er her, det forebyggende arkitektoniske arbejde kan komme ind i billedet.
Arkitektforeningen mener, at kommunerne ved at arbejde strategisk med den fysiske planlægning kan koordinere enkeltstående initiativer og dermed sikre forløb i byen, der gør den til et sjovere og sundere og mere sikkert sted.
I henvendelsen til politikerne (eller de kommende politikere) søger Arkitektforeningen at gøre det klart, at en omdannelse af et socialt belastet kvarter kan tiltrække ressourcestærke beboere. Et eksempel er nordsjællandske Kokkedal, hvor et stort vand- og klimaprojekt kombineres med tryghedsskabende arkitektur til gavn for kommende generationer.
En SBi-evaluering af de første kvarterløftsprogrammer viser, at ressourcestærke personer i den erhvervsaktive alder flytter ind i byfornyede boliger.
- Forandringen af de udsatte boligområders miljø kan altså modvirke en koncentration og isolation af ressourcesvage grupper i bestemte boligområder, siger Jane Sandberg.
Men ingen initiativer kan stå alene.
I et netop afsluttet projekt fra svensk politi - på baggrund af maj måneds Stockholm-uroliger - hedder det, at det fortsat handler om tæt samarbejde mellem politi, frivillige og beboere. Bogen indeholder blandt andet boligsociale forslag, der for byplanlæggere kan give inspiration.
