Skolepraktikken har oppet sig
De private virksomheder skal ikke frygte yderligere arbejdsgiverbidrag til uddannelse de kommende tre år, mener DA
Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm fra DA understreger over for Licitationen, at langt de fleste elever på erhvervsskolerne nu kan gennemføre deres uddannelse, og at der reelt er en uddannelsesgaranti.
- Nogle elever har praktikplads i en virksomhed, men de øvrige kan færdiggøre deres uddannelse i et praktikcenter. De får alle et svendebrev, og mange kommer ud i virksomhederne. Den tid er slut, hvor uddannelserne på praktikcentrene blev betragtet som en "surrogatuddannelse" i forhold til virksomhedspraktik, forklarer Simon Neergaard Holm.
Mærkbar forbedring
Der er ifølge DA-chefkonsulenten sket en mærkbar forbedring af skolepraktikken med ansættelse af bedre instruktører, og de opgaver, som eleverne skal løse, minder mere om det, der foregår på en arbejdsplads.
- Jeg tør godt i dag sige, at man i skolepraktikken fagligt lærer det samme som i virksomhedspraktik. Forskellen er, at man ikke har et ansættelsesforhold, ikke en mester og ingen kolleger som i en virksomhed. Derfor er vi åbne med, at vi ikke kan skaffe praktikplads til alle, der eksempelvis søger i københavnsområdet. Når vi har lavet en løsning, der betyder, at uddannelser under alle omstændigheder kan fortsættes i praktikcentre, behøver ingen at stå tilbage, at gå om eller opgive deres uddannelse. Det er et skridt i den rigtige retning, og vi har stadig omkring 80.000 elever, der har deres læreplads i private virksomheder eller i det offentlige. Der er trods af den økonomiske krise mange praktikpladser i Danmark, siger Simon Neergaard-Holm.
Alternativer
Han peger dog på, at det er nødvendigt at erkende, at man ikke på alle uddannelser kan skabe total balance mellem antallet af praktikpladser og de elever, der gerne vil ind.
- Derfor er vi nødt til at lave et alternativ i form af praktikcentre. Vi er ikke bange for, at det fører til afskaffelse af vekseluddannelsesprincippet. Eleverne ude i virksomhederne er nemlig en meget vigtig del af vores arbejdsstyrke. De arbejder for deres løn. Det er dog lidt en streg i regningen, at vi nu skal finansiere skolepraktikken, og det har vi kæmpet imod. Men på den anden side finansieres det ved at fjerne praktikpladspræmieordningen, der udløber ved årets udgang. Så det er sidste chance, hvis man skal tage en elev med en bonuspræmie, siger Simon Neergaard-Holm.
Sparer stort beløb
Samlet set er den nye ordning dog ifølge DA en mindre belastning af virksomhederne, idet praktikpladspræmien kostede omkring to mia. kroner om året, mens den nye ordning til skolepraktikydelser ligger omkring 200-300 mio. kroner:
- Vi er derfor i den heldige situation, at i årene 2014, 2015 og 2016 skal vi ikke ud og opkræve højere arbejdsgiverbidrag end de cirka 3000 kroner, virksomhederne betaler idag, slutter Simon Neergaard-Holm.
Undervisningsministeriet har i øvrigt ændret sin opgørelse af praktikpladssøgende elever, så praktikpladsstatistikken nu giver et mere retvisende billede af elevernes situation.
De nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at kun 672 ud af 83.026 elever på erhvervsuddannelserne ikke er i gang eller har mulighed for at være i gang med deres erhvervsuddannelse.
Det er ifølge chefkonsulent Simon Neergaard-Holm fra Dansk Arbejdsgiverforening under én procent af eleverne.
