23948sdkhjf

Når patienten kommer i centrum

Kendte arkitekter med international erfaring vinder konkurrencen om at bygge Nyt Hospital Hvidovre
Patienten og patientflowet er i centrum i det forslag, der i går vandt konkurrencen om at bygge Nyt Hospital Hvidovre, og som udvider det eksisterende hospitalsbyggeri med en ny akutmodtagelse og et mor/barn-hus.

Totalrådgiverne aarhus arkitekterne og schmidt hammer lassen Architects blev således førstevalg hos den bedømmelseskomité, som i tre måneder har gransket og sammenlignet syv konkurrenceforslag til udvidelsen af hospitalet.

Komitéen havde mulighed for at udvælge op til tre vindere af konkurrencen. Ét enkelt forslag skilte sig dog markant ud fra de øvrige og er udvalgt som eneste vinder.

Med i gruppen som underrådgivere er også ingeniørvirksomhederne Royal Haskoning DHV og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og desuden landskabsarkitekterne Kragh & Berglund.

- I vores forslag har vi anvendt patientens flow og oplevelse som projektets strukturerende hovedprincip. Det konkretiserer vi i både nærværende og sanselige arkitektoniske forløb og rumligheder, siger direktør for Sundhed hos aarhus arkitekterne, Mette Dan-Weibel.

Robusthed

Hun tilføjer, at forslaget også indeholder en grundlæggende struktur og robusthed over for fremtidens ukendte behov.

- På grund af udvikling af nye behandlingsformer og ny medicin ændres funktionskravene til moderne hospitalsbyggeri hurtigt, og det stiller krav om stor fleksibilitet. Det har vi lagt vægt på at indtænke i vores forslag gennem en god logistik og en vis standardisering af rumfunktioner, siger Mette Dan-Weibel.

Inden for de seneste år har tegnestuen vundet førstepriser på sygehusbyggerierne Helsingborgs Lasarett, Rigshospitalets Kvalitetsfonds Byggeprojekt, Nyt Aalborg Universitetshospital og SHS nyt akutsygehus i Aabenraa.

Afsæt i det gamle

En vigtig pointe for aarhus arkitekterne har været at tage afsæt i forståelsen af det eksisterende byggeri og bygge videre på dets grundlæggende bygningsmæssige principper. I respekt herfor tilføjes nye arkitekturelementer med vægt på robusthed og enkelhed.

Udgangspunktet er etableringen af en ny hovedindgang, hvor ankomst og parkering sker under terræn. Derfra bevæger man sig op i de ovenliggende sengebygninger med deres horisontale lagdeling, som er suppleret med centrale flowlines, der befordrer byggeriets gode logistik.

Samtidig med at tage afsæt i det eksisterende byggeri tilfører forslaget, ifølge den århusianske arkitektstue, også væsentligt nyt:

Bygningsfiguren og de indbyggede rumligheder fortættes og fokuseres på samme tid, som de folder sig ud. Mere oplevelsesrigt, ekspressivt og dramatisk og med grønne haverum som strukturerende rumlige omdrejningspunkter fra top til bund.

aarhus arkitekterne har en omfattende portefølje af sygehusbyggerier som erfaringsgrundlag.

30.000 kvm

Også schmidt hammer lassen architects, der er udpeget som vinder af den godt 30.000 kvm store hospitalsudvidelse - med akutmodtagelse, børneafdeling, obstetrikafdeling og kardiologi - skilte sig i følge bedømmelseskomiteen så markant ud fra de øvrige seks konkurrenceforslag, at de har valgt at gennemføre 2. runde i konkurrencen med kun ét enkelt vinderforslag.

Grønne haverum

Nøgleord i vinderprojektet er overskuelighed, fleksibilitet, respekt, grønne haverum og rumlig variation. Der er i designet lagt særlig vægt på at skabe en respektfuld og entydig hovedindgang til hospitalet samt at skabe et arkitektonisk samspil mellem det eksisterede hospital og den nye udvidelse.

- Med afsæt i en forståelse af det eksisterende hospital, bygger vi videre på de grundlæggende bygnings mæssige principper, siger Kasper Frandsen, associeret partner hos schmidt hammer lassen architects. Han fortsætter:

- Som arkitektonisk motiv videreudvikler vi den eksisterende base af beton i en smidig og respektfuld tolkning, der både fastholder den retvinklede geometri og forsætter den på en organisk og indlevet facon, så udvidelsen bliver oplevelsesrig, ekspressiv og dramatisk.

I udvidelsen bliver nye grønne haverum strukturerende omdrejningspunkter. De forbinder alle etager og bringer dagslys helt ned i den underste etage, hvor parkering og den nye hovedindgang er placeret. Som en konsekvens af at flertallet af dem, som kommer til hospitalet, ankommer i bil, er den nye hovedindgang placeret i parkeringsniveau, så man bevæger sig nedefra og op i bygningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094