Hurtigt tilbage efter sygdom
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har gennemført projektet i 22 kommuner over to år.
Nøglen i TTA-projektet er, at den sygemeldte borger tidligt i sygeforløbet møder et samlet team af fagpersoner, der samarbejder tæt om at hjælpe borgeren tilbage til arbejdet. Evalueringen viser nu, at en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats både kan sænke sygefraværet og give samfundsøkonomiske besparelser.
- Resultaterne er meget spredte i de deltagende kommuner. Analyser baseret på kommuner, hvor man er lykkes godt med projektet, peger på, at man kan skære i gennemsnit 2,6 uger af sygefraværslængden. I disse tilfælde er der også en positiv samfundsøkonomisk gevinst, fortæller projektkoordinationschef Glen Winzor, NFA.