København kaster sig ud i OPP
Københavns Kommune har vedtaget en strategi for offentlig-private partnerskaber
Det ændrer sig nu.
Kommunen har vedtaget en OPP-strategi og forventer at præsentere den første OPP-case i løbet af 2014 og eventuelt med efterfølgende udbud i slutningen af samme år.
- Den heldige situation med, at vi har en ret fornuftig økonomi i København, gør, at løsningen med at gøre det selv ligger lige for. Det har medført, at vi ikke har nogen erfaring med OPP-modellen. Derudover tror jeg, at der lidt har været en forskrækkethed om at inddrage de private, siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V), som i flere år har presset på for at få overbevist politikerne i Borgerrepræsentationen samt embedsmændene om, at København skal afprøve OPP.
Pia Allerslev mener, at der kan være flere fordele ved at afprøve OPP.
- Der er den åbenlyse fordel ved, at der er andre, der er med til at tage risici, når man går i gang med at bygge. Derudover hænger driften sammen med måden, man bygger på, og derfor vil der være nogle optimeringsgevinster at hente der og på længere sigt spare penge på driften, siger hun.
Offentlig finansiering
Ifølge kommunens OPP-strategi, som er udarbejdet af Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Teknik- og Miljøforvaltningen, skal OPP som udgangspunkt ske med offentlig finansiering.
Dog skal finansieringsformen fastlægges efter en konkret totaløkonomisk vurdering for hvert projekt.
Forklaringen på, at kommunen anbefaler offentlig finansiering som udgangspunkt, er, at privat finansiering sker til en højere rente end den, som kommunen selv kan låne til.
“Økonomiforvaltningen vurderer, at den fordel, det giver at have et stærkt økonomisk incitament i forhold til totaløkonomi, ikke opvejer den forøgede finansieringsudgift, som er forbundet med privat finansiering," skriver forvaltningen i en sagsfremstilling til Borgerrepræsentationen.
Til det siger Pia Allerslev:
- Jeg synes, at vi skal inddrage de private i langt højere grad, end vi har gjort tidligere, så jeg er ikke tilfreds med, at det som udgangspunkt skal være med offentlig finansiering. Omvendt synes jeg, at der er noget fornuft i, at vi ikke bare kaster os hovedkulds ud i OPP.
Grænse på 100 mio.
Oprindeligt var der lagt op til en grænse på 20 mio. kroner for, hvornår man skulle overveje at anvende OPP-modellen, men den blev ændret til 100 mio. kroner af et politisk flertal i Københavns Kommune.
Blandt venstrefløjen har der været skepsis over for at benytte OPP, og Enhedslisten stemte imod, da OPP-strategien skulle vedtages.
- Der er ingen grund til at smugle risiko for privatisering ind ad bagdøren, sagde socialborgmester Mikkel Warming (EL).
Helt så skeptisk var Socialdemokraterne og SF ikke, men de fastholdt, at de synes, at driften af de kommunale kernevelfærdsområder heriblandt folkeskoler og daginstitutioner fortsat skal drives i offentlig regi.
Eksempelprojekt
Økonomiforvaltningen anbefaler i forbindelse med vedtagelsen af OPP-strategien, at der udvælges et kommunalt bygge- og anlægsprojekt som eksempelprojekt. Det kunne for eksempel være en samling af kommunale administrative enheder under et tag, skriver forvaltningen.
Et andet muligt eksempelprojekt kunne være et nyt svømmebad i Ørestaden.
- Vi har to helt konkrete projekter, vi forsøger at arbejde videre på - svømmebadet og samlokalisering af administrationsbygninger - og jeg håber, at vi kan komme et godt stykke videre med dem i løbet af foråret, siger Pia Allerslev.
