23948sdkhjf

Politiet er med til at passe på min far

Rigspolitiet lover flere fartkontroller ved vejarbejder
Når Vejdirektoratet om kort tid igangsætter denne sæsons udgave af kampagnen “Pas på min far" i forbindelse med vejarbejder, kan politiet meget vel gemme sig bag de farvestrålende plakater.

Vejdirektoratet samarbejder nemlig ved dette års kampagne med Rigspolitiet. Det betyder i praksis, at Rigspolitiet bakker op om kampagnen og opfordrer alle politikredse til at lave særlige hastighedsmålinger ved vejarbejder. Allerede sidste år var der mange fartkontroller ved vejarbejder med god fangst af trafikanter, der ikke respekterede hastighedsbegrænsningerne. Med Rigspolitiets opbakning er der ifølge Vejdirektoratet udsigt til endnu flere kontroller.

- Det er en høj prioritet for os i Vejdirektoratet at sikre, at de ansatte ved vejarbejderne kan udføre deres arbejde i sikkerhed og uden fare for at blive ramt af hensynsløse trafikanter. Forhåbentlig kan truslen om fartbøder få trafikanterne til at lette trykket på speederen, når de kører forbi de strækninger, hvor der bliver arbejdet. Man skal jo huske på, at vi forbedrer vejene for trafikanternes skyld, siger kommunikationschef Mette Lundorf fra Vejdirektoratet.

Genlyd i udlandet

Også i anlægsbranchen glæder man sig over samarbejdet.

- Det er en fantastisk god kampagne, som har givet genlyd også uden for Danmark, men det skal suppleres med fartkontroller og bøder. Derfor er det meget positivt, at politiet bakker op og hyppigt vil lave fartkontroller ved vejarbejder. Vi ser jo desværre igen og igen, at trafikanter ikke tager hensyn i forbindelse med vejarbejder. Derfor har vi efterspurgt flere hastighedskontroller og større bøder, siger Anders Hundahl, direktør i Asfaltindustrien.

Fra 2001 til 2010 har Vejdirektoratet registreret cirka 1.200 personskader og 58 dræbte i forbindelse med vejarbejder.

De foreløbige tal for 2011 viser, at der skete 86 ulykker ved vejarbejder på statsvejnettet. 24 kom alvorligt til skade, og én mistede livet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093