Nøgleord i arbejdet med trafiksikkerheden
Senest har vores konstante pres resulteret i fremsættelse af Beslutningsforslag B 79 i Folketinget. Forslaget skal fremme sikkerheden for vores medarbejdere, når de udfører deres samfundsmæssigt nyttige arbejde på vores veje. Opbakningen til forslaget fra stort set alle partier tyder på, at der nu – langt om længe – kommer gang i blandt andet opsættelsen af stærekasser og mobil fartkontrol herhjemme.
Men vores konstante pres er ikke nok. Vi har behov for markante holdningsændringer for at komme videre.
Holdninger der i højere grad bærer præg af at trafiksikkerhed er vigtigt – og ikke må negligeres eller ned-tones.
Noget tyder på, at politikerne er ved få en mere klar og entydig holdning til trafiksikkerhed, men vi savner måske mest af alt en holdningsændring hos de trafikanter, der kører alt for stærkt, alt for tæt på og alt for hensynsløst ved vejarbejderne.
Vi har forsøgt med kampagner – Pas på Min Far – og det er udmærket. Det skal vi fortsætte med. Men vi skal også hele tiden arbejde med nye værnemidler, nye måder at indrette vejarbejderne på og med større og flere bøder til de sidste trafikanter, som ikke vil eller kan forstå budskabet.
Vi skal også arbejde med holdninger hos kommunerne. Det er ikke altid, at vi som leverandører ser det nyeste udstyr ved de kommunale vejarbejder, og vi har desværre også konstateret, at det trafiksikkerhedsmæssige udstyr ikke altid er i orden, ligesom at kravet i kommunerne om uddannelse - Vejen som arbejdsplads - ikke ligefrem er obligatorisk, men at kursusaktiviteten, og kravet til den, svinger fra kommune til kommune – også når det gælder de vigtige kurser i sikkerhed.
Derfor vil vi nu gå i en konstruktiv og fremadrettet dialog med kommunerne om, at vi sammen gør os mere umage for at ændre holdninger og handlinger. Det gør vi blandt andet sammen med vores samarbejdspartner Kommunalteknisk Chefforening, som vi har møde med i august. Jeg glæder mig personlig meget til mødet.
Sidst men ikke mindst skal vi gribe i egen barm og arbejde med holdningerne hos os selv.
Kan vi ikke gøre det bare lidt bedre? Kan vi blive en smule dygtigere til at sige fra, når noget ikke er som det skal være? Kan og bør vi uddanne os mere og bedre? Og kan vi samarbejde mere målrettet sammen med kunderne om for eksempel om fleksibel skiltning, så vi dermed fremmer bilisternes respekt for hastighedsgrænserne?
Jeg tror det! Men det kræver, at vi som ledere og som ansvarlige medarbejdere tør og vil gå foran og ændre holdninger og handlinger.
Men vi skal ikke alene arbejde med holdninger – vi skal også forny os. Og her har vi brug for kundernes hjælp.
Lad mig give et konkret eksempel. Der findes på markedet nye maskiner, der automatisk kan lave diverse afspærringer på vejene. Men de er meget kostbare. Og hvem vil anskaffe sig en maskine til mange millioner kr. i en tid, hvor kunderne tænker pris, pris, pris?
Ikke mange. Det er ærgerligt, for dette kortsigtede fokus på pris her og nu er med til at bygge barrierer for fornyelse.
Hvor ville det derfor være dejligt, om vi kunne blive enige om, at sikkerhed godt må koste noget på den korte bane. For det vil jo være god økonomi på den lange bane. Bare tænk på, at et uheld koster op til 2 mio. kr.
Der kan sandelig laves meget sikkerhed for det beløb, hvis vi et kort øjeblik kun fokuserer på de økonomiske konsekvenser og ikke tager hensyn til de personlige konsekvenser, som ikke kan gøres op i penge.
Og desuden er det jo den etiske vinkel – vi kan ikke være bekendt at lade stå til. Derfor vil jeg opfordre alle; såvel kommuner som vejdirektorat og alle købere af ydelser og udstyr vedrørende trafiksikkerhed til at stille øgede krav om sikkerhed og om fornyelse – få det med i udbuddene og tænk langsigtet – så skal vi nok i branchen være med til at levere varen.
Jeg er overbevist om, at hvis vi for alvor lader holdningsændringer og fornyelse gå hånd i hånd, vil det være til gavn for alle. Til gavn for det offentlige, der vil få en bedre totaløkonomi, til gavn for branchen, der vil få en hjælpende hånd til at udvikle sig, og sidst men bestemt ikke mindst – til gavn for medarbejderne, der vil få en bedre og sikrere hverdag – det gavner hele samfundet.
Lad os tage det første skridt nu – til det bedre og mere sikre for os alle sammen.
“Hvor ville det derfor være dejligt, om vi kunne blive enige om, at sikkerhed godt må koste noget på den korte bane. For det vil jo være god økonomi på den lange bane"
