23948sdkhjf

Glostrup får grøn kanalby

Boligområde på den københavnske vestegn etablerer kanaler og sø for at håndtere regnvand
Et boligområde i Glostrup på den københavnske vest-egn vil håndtere regnvand på egne grønne arealer via kanaler og en lille sø. Formålet er at undgå oversvømmede kældre.

Et massivt flertal af beboerne i boligafdelingen Glostrup Vestergård sagde således i sidste uge ja til det banebrydende projekt, der vil vende et problem til en fordel.

Når det regner kraftigt, kan kloakkerne i Glostrup Vestergård ikke klare presset, og bebyggelsen oplever problemer med vand i kældrene. Projektet går ud på at håndtere en stor del af regnvandet på egne grønne områder.

Små kanaler

Planen er, at regnvandet føres via små kanaler til opsamlingssteder blandt andet i en ny lille sø i bebyggelsen og i regnvandsbede og magasiner. Størstedelen af det regnvand, der opsamles, vil cirkulere i et naturligt kredsløb, hvor vandet langsomt siver ned til grundvandet, og vender tilbage i hanerne som drikkevand.

- Vi vender et problem til en fordel. I stedet for at sende rent regnvand i kloakken, bruger vi selv vandet positivt til at skabe et spændende rekreativt miljø, siger John Steffensen, forretningsfører for Glostrup Ejendomsselskab.

Demonstrationsprojekt

I første omgang gennemføres et mindre demonstrationsprojekt i en del af bebyggelsen for at lære af erfaringerne. For beboerne vil projektet betyde en huslejestigning på 16-17 kroner. pr. bolig med en beregnet pris på cirka 10,5 mio. kroner.

Efter projektets tidsplan vil vandet flyde i de første kanaler i efteråret 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078