Stormflodordning skal udvides
For at afhjælpe situationen for de familier, der har et særligt genhusningsbehov, er der brug for at udvide stormflodsordningens dækningsområde til også at omfatte rimelige omkostninger til genhusning, opmagasinering og fraflytning.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen vil derfor så hurtigt som mulig fremsætte et lovforslag, der sikrer erstatning til rimelige omkostninger til længerevarende genhusning, og til nødvendige omkostninger til opmagasinering og flytning. Det forventes, at ordningen vil dække udgifter til længerevarende genhusning efter den første måned. Der dækkes udgifter op til 12.000 kroner pr. måned.