Ny minister – samme politik
Nu bør problematikken ikke komme helt bag på hende, idet hun netop har været SF’s erhvervspolitiske ordfører, men måske er hun ligesom sin forgænger indhentet af virkelighedens verden – at det er finansministeren, der bestemmer erhvervsministerens politik. Med udskiftningen på SF’s ministerposter er det blevet et farvel – og næppe på gensyn – til Thor Möger Pedersen, der af mange blev regnet for kometen i dansk politik. En komet med en stor politisk fremtid, der brat er slukket. Han blev dels offer for Villy Søvndals deroute og dels for de socialistiske traditionalister i SF, der har haft svært ved at acceptere partiets omstilling fra protestparti i "Holgers hængekøje" til regeringsdueligt parti med alt, hvad det indebærer af kompromiser og politisk kamelslugning. Ingen kan nemlig være i tvivl om, at SF’s position som regeringens mindste parti har kostet dyrt. De Radikale har med al (u)ønskelig tydelighed sagt "tak for sidst", fordi SF og Socialdemokratiet forsøgte at køre sololøb og nærmest betragtede radikal støtte til en venstrefløjsregering som en selvfølge, man ikke skulle "betale" for med politiske indrømmelser. Men vi har næppe hørt det sidste til Thor Möger Pedersen. Om det bliver i politik, det er en helt anden sag. Først og fremmest bør han dog sørge for at få sig en uddannelse og få nogle erfaringer fra det "rigtige liv" – det der foregår uden for Christiansborgs mure. Thor Möger Pedersen viste som skatteminister, at han var parat til at indgå de nødvendige kompromiser for at nå det bedste resultat – måske ikke for SF, men for Danmark.
Nu er det så op til den genopstandne Holger K. Nielsen at føre skattereformen ud i livet – en opgave der garanteret vil gøre mere ondt på "Holger K." end på hans forgænger.
