23948sdkhjf

Timemodel giver godt afkast

Transportministeren forventer to en halv millioner ekstra passagerer på Odense-Aarhus jernbanestrækningen, når der er indført timemodel
Regeringen har i forbindelse med etableringen af Togfonden.dk besluttet at investere 13,9 mia. kroner i strækningen Odense-Aarhus. En investering der vil reducere rejsetiden med 24 minutter og indføre den såkaldte "timemodel".

I dag er det dog ifølge ministeren kun med enkelte lyntog på særlige afgange muligt at gennemføre turen mellem Århus og Odense på 1 time og 24 minutter.

Intercitytogene kører i dag turen på 1 time og 38 minutter og time-lyntogene på 1 time og 33 minutter.

Ekstra rejser

- Det er vurderingen, at ingen andre investeringer i den kollektive trafik vil bidrage til at øge brugen af togtrafikken så meget, som timemodellen gør. Den foreløbige vurdering på baggrund af Trafikstyrelsens screening af linieføringer for timemodellen og banebetjening af Østjylland fra marts 2011 er således, at de forudsatte anlægsinvesteringer og hurtigere rejsetider Odense – Aarhus, forudsat at første og anden etape af timemodellen er gennemført, vil give to en halv millioner ekstra rejser om året, oplyser transportminister Henrik Dam Kristensen.

Sammenligning

Af de to en halv millioner rejser vil cirka halvdelen blive overført fra bilerne, og ministeren henviser i øvrigt til, at staten ved etablering af motorvejsstrækningen gennem Silkeborg (Funder-Låsby, red.) anvender 6,6 mia. kroner, som vil give den enkelte trafikant en tidsbesparelse på cirka 12 minutter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141