Totaløkonomi - en ny trend i dansk byggeri?
- Vi gider ikke prismatche. Det er skruen uden ende, siger direktør Jan Lynge i specialproduktvirksomheden IKL. Et stort skift er måske under opsejling i byggebranchen
Både over for IKL’s kunder og over for hans egne sælgere, som skal markedsføre virksomheden til håndværksfagene og industrien med specialprodukter, der er i den lidt dyrere ende.
Lad os holde op med at tale om, hvad prisen er. Lad os i stedet rette fokus mod, om det på sigt er en god forretning.
- Vi gider ikke prismatche. Det er skruen uden ende. Det interessante er slet ikke, hvad et produkt koster, men i langt højere grad, om det totalt set er en smart løsning. Vi sælger vores produkter på deres egenskaber og ikke på deres pris, siger Jan Lynge.
Eksempelvis koster IKL"s skruer en halv gang mere end de billigste, der findes på markedet. Til gengæld er de C4-certificerede.
- I Tyskland og Sverige er certificering på skruer standard. I Danmark nøjes vi med at salttågeteste dem. Det er ikke godt nok som bevis på, at de holder i længden, for en skrue bliver udsat for meget andet end salttåge. Derfor har man herhjemme bare vænnet sig til at skifte skruerne, når de begynder at ruste. Men det havde jo været smartere at købe de skruer, som et byggeri kræver på den lange bane fra start.
- Det handler om kvalitet og langtidsholdbarhed. Men det handler også konkurrencedygtighed. Minimum 80 procent af alle omkostninger går til løn, og kun omkring 20 procent går til materialer. Hvis ham der borer huller vælger et godt bor, vil det spare tid og påvirke den gode forretning, selvom boret er meget dyrere end det, han bruger normalt, siger Jan Lynge.
I Danmark er der næsten ingen, der sælger skruer, som er keramisk behandlede. Hvilket Jan Lynge ikke er ked af, for det gør hans eget hul i markedet større. Men der skal være plads til alle, mener han.
- Der er som sådan ikke noget i vejen med de billige produkter, for det er ikke alle byggeprojekter, hvor det kan svare sig at bruge dyrere materialer. Det er helt fint, at der er noget, der hedder en lørdagskylling. Men i byggeriet er det i rigtig mange tilfælde dårlig forretning, at bruge billige materialer. Hvis du skal skære stål med en vinkelsliber, så kan det gøre hele forskellen om du bruger en skæreskive til 10 eller 20 kroner. Et byggeri er ikke blot det, som det koster at opføre det. Det skal vedligeholdes og drives i mange år efter. Derfor er prisen i sig selv uinteressant. Det er det langsigtede perspektiv, som er det interessante, siger Jan Lynge.
Ny bevidsthed undervejs
Fokusering på totaløkonomi i byggeprojekter er ikke noget Jan Lynge står alene med.
Ifølge branchedirektør i DI Byg Elly Kjems Hove er der en megatrend under opsejling i byggebranchen, hvor man begynder at indregne total cost i budgetterne.
- Når branchen i den grad er under pres fra udlandet, og markedet i øvrigt står stille, så er der ingen tvivl om, at det er en vinderstrategi at putte noget mere værdi ind i sine produkter. Min klare fornemmelse er, at der er en ny bevidsthed undervejs om, at man ikke skal fokusere ensidigt på at bygge billigt. I stedet skal man regne på, hvad et byggeri koster på den lange bane. Det er ved at gå op for mange, at det er ligeså dyrt at vedligeholde of drive et byggeri, som det er at bygge det. Vi kan se, at der er flere af vores medlemsvirksomheder, der interesserer sig for total cost. Fra bygherrerne begynder der også at komme en efterspørgsel efter, at totaløkonomien kommer med i tilbuddet, siger Elly Kjems Hove.
Skaber en platform
At det ikke bare er hendes mavefornemmelse, der taler, understreges af et udkast til en ny bekendtgørelse, der er kommet fra kammeradvokaten om kvalitet og totaløkonomi.
Fra og med maj måned i år pålægges kommuner og regioner at foretage totaløkonomiske beregninger for byggerier, når den samlede projektsum er på fem mio. kroner eller derover.
Det overordnede formål med tiltaget er at skabe en platform for at gennemføre renoveringsprojekter med et totaløkonomisk sigte, hvor der skabes synergi mellem anlægs- og driftsarbejde Den offentlige bygherre skal sikre, at byggeriet opnår en god kvalitet fra start, som ikke fordyrer vedligeholdelse og drift efterfølgende.
- Det er en rigtig god idé, for den baner vej for en skærpet fokus på kvalitet. Jo mere fokus der kommer i hele branchen på omkostninger over tid, jo bedre står de danske virksomheder overfor deres udenlandske konkurrenter, siger Elly Kjems Hove.
Digital simulering
I Dansk Byggeri er udviklingschef Jørn Jensen også begejstret for, at man for alvor begynder at tænke de langsigtede perspektiver ind i byggeprojekter.
Ikke bare som en hensigtserklæring på et stykke papir, men som en integreret, lovpligtig del af systemet.
- I flere forskellige udviklingsprojekter har vi i Dansk Byggeri arbejdet med totaløkonomien. Hvad betyder det på bundlinjen over en 10-15 år, hvis man vælger nogle dyrere vinduer frem for nogle billigere? Hvordan kan man opgøre totaløkonomien? Vi er i fuld gang med at udvikle redskaber, som kan gøre totaløkonomien til en naturlig del af entreprisen, siger Jørn Jensen.
I Albertslund Kommune er Dansk Byggeri partnere i projektet Plan C, der sætter gang i energirenovering på Københavns vestegn. Vækstforum Hovedstaden og EUs Regionale Strukturfond har bevilget 40 mio. kroner til projektet.
- På Vestegnen ligger nogle store boligkvarterer, der blev bygget relativt hurtigt på et tidspunkt, hvor man ikke var lige så opmærksom på bygningers langsigtede energiforbrug, som vi er i dag. Nu står vi over for at skulle renovere dem, så de bliver mere miljøvenlige. Med en bevilling på 40 mio. kroner er der skabt rigtig gode muligheder for at skabe en helt ny platform for totaløkonomiske perspektiver i byggeprojekter, siger Jørn Jensen.
Meningen med projektet er, at avanceret digital teknologi skal skabe grundlag for, at man først og fremmest i forhold til energiforbrug kan skabe en mere miljøvenlig bygningsmasse.
Derfor anvender man digitale modeller, som gør det muligt at simulere eksempelvis bygningers isoleringsevne i mange år frem.
Det er et nyt redskab, der tydeliggør hvilke langsigtede konsekvenser valget mellem forskellige arbejdsmetoder og materialer har de næste 5-10-15 år.
