Spar penge ved at lempe på fordyrende udbudskrav
Krisen har været hård for mange virksomheder, men der er ikke tvivl om, at den har været særlig hård ved byggebranchen. Branchen er gået fra rødglødende til lunken. Dette skifte i konjunkturerne har betydet, at mange entreprenørvirksomheder er gået konkurs.
Det er derfor umiddelbart forståeligt, at der har været en øget tendens til, at offentlige bygherrer har skærpet kravene til entreprenørvirksomheders økonomiske formåen i forbindelse med offentlige udbud.
Det er heller ikke utænkeligt, at de skærpede udvælgelseskrav er udtryk for, at det offentlige i langt højere grad anvender advokater til at udarbejde udbudsvilkårene. Advokaterne, der gør deres arbejde med omhu, sikrer bygherren de bedst mulige udbudsbetingelser.
Det kan jo synes besnærende for bygherren, men skrappe udbudsbetingelser kan begrænse antallet af interesserede bydende – og derved konkurrencen. Det er imidlertid ikke den eneste ulempe. De meromkostninger, der notorisk er en følge af byrdefulde udbudsbetingelser overvæltes i sidste ende på bygherren.
For at blive en anelse mere konkret, vil jeg komme med et eksempel:
DI er blevet gjort opmærksom på, at entreprenørvirksomheder i stigende grad bliver mødt med krav om, at virksomhederne, for at blive udvalgt til at give tilbud, skal garantere, at de kan stille arbejdsgarantien i AB 92.
Det kan umiddelbart lyde lige til, men en konditionsmæssig opfyldelse af dette kræver, at en bank eller et kautionsforsikringsselskab ved en erklæring indestår for, at entreprenørvirksomheden kan stille arbejdsgarantien, når kontrakten er indgået. Man kan sige, at entreprenøren skal stille garanti for garantien. Bankerne udfærdiger gerne sådanne garantier for garantier - mod en klækkelig betaling. Denne udgift må entreprenøren så betale bare for at kunne deltage i et offentligt udbud, hvor entreprenøren på ingen måde er sikret opgaven.
Det er ude af proportion og ikke rimeligt over for entreprenøren, idet bygherren langt hen ad vejen kan eliminere risikoen for, at en af de tilbudsgivende entreprenører ikke kan stille arbejdsgarantien ved en grundig vurdering af virksomhedens soliditet i udvælgelsesproceduren.
Det er derfor DI’s vurdering, at en garanti for garantien er ude af proportion og uhensigtsmæssig. Hvis bygherrerne i stedet udnyttede direktivets mulighed for en soliditetsvurdering af virksomhederne, ville det ikke kun mindske transaktionsomkostningerne i forbindelse med byggeri (hvorved produktiviteten i byggeriet blev forbedret), men det ville også have en positiv afsmittende effekt på prisen.
