Lyngby-Taarbæk udbygger fjernvarme
- Denne aftale falder smukt sammen med Vestforbrændings ønske om at udbrede klimavenlig varmeforsyning, så vi får et grønnere Danmark med stort potentiale inden for vedvarende energikilder, siger Vestforbrændings bestyrelsesformand Ove E. Dalsgaard.
Vestforbrænding leverer i dag fjernvarme til kunder i Gladsaxe, Bagsværd, Herlev, Skovlunde, Ballerup og Værløse, men i den nærmeste fremtid altså også i Lyngby-Taarbæk.
Første spadestik til fjernvarmeudbygningen i Lyngby-Taarbæk Kommune forventes at blive taget i 2013. Vestforbrænding forventer en hurtig gennemførelse ved at størstedelen af fjernvarmeudbygningen sker i perioden 2013-2016.