23948sdkhjf

Byggeriets produktivitet skal løftes

På DI Bygs årsdag blev der fremlagt tal fra nationalregnskabet, som viste, at produktiviteten i byggeriet har været faldende i mere end 20 år.

En så ringe produktivitetsudvikling virker selvfølgelig påfaldende og Produktivitetskommissionen har da også påpeget, at der inden for bygge og anlæg ikke foreligger noget godt datagrundlag for produktivitetsudviklingen.

Det er DI enige i.

Men DI påpeger vigtigheden af, at man heller ikke kan konkludere modsat, at byggebranchen så ikke har en produktivitetsudfordring. Der er flere indikatorer, der tyder på, at byggeriet ikke har haft en god produktivitetsudvikling, og derfor kan de officielle tal sagtens bruges til at sætte fokus på produktiviteten i byggeriet, og det var netop det, de blev brugt til.

Som Dansk Byggeri selv påpeger, så er det helt afgørende, at der konstant er fokus på at forbedre produktiviteten. Det gælder ikke kun i byggeriet men også i alle andre brancher og i det offentlige.

Og uanset hvad tallene viser, så er der ingen tvivl om, at der er et stort forbedringspotentiale inden for byggeriet.

Således er DI’s Produktivitetspanel kommet med en lang række konkrete anbefalinger til, hvordan produktiviteten kan hæves i byggeriet. Det gælder eksempelvis den omfattende regulering, som potentielt hæmmer produktiviteten inden for byggeri, hvor de danske særregler om blandt andet komponentkrav, godkendelse af byggevarer i kontakt med drikkevand med flere, som er hæmmende for konkurrencen og dermed produktiviteten.

Det primære er ikke den historiske udvikling i produktiviteten, men derimod hvordan man fremadrettet kan forbedre produktiviteten. Med ministerens initiativ om at udarbejde en byggepolitisk strategi, er der en unik mulighed for at få moderniseret reguleringen af byggesektoren - til gavn både for virksomheder og ansatte indenfor byggeriet og for samfundet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094