Flere incitamenter for energirenovering søges
Dansk Byggeri efterlyser, at både staten og kommunerne går foran. Samtidig skal der skabes økonomiske incitamenter for boligejerne
Statens bygninger udgør to procent af det samlede bygningsareal, og Dansk Byggeri foreslår, at disse to procent gøres til "et eksperimentarium for energiforbedringer":
Den indsats bør forplante sig til kommunernes andel på fire procent og sidenhen danne baggrund for tilrettelæggelsen af den langt mere omfattende indsats i de resterende 94 procent af den danske bygningsbestand. Desværre viser resultaterne ikke at stå mål med de ambitiøse planer. Foreløbig er det lykkedes at gennemføre besparelser på under en trediedel af de mål, som den forrige regering fremsatte, påpeger Dansk Byggeri med henvisning til en status, som Ingeniøren har refereret ved årsskiftet.
Officielt mål
Det officielle mål på statens område har været, at samtlige ministerier inden 2012 skulle præstere besparelser på 10 procent af 2006-forbruget. Men ved årsskiftet er det kun lykkedes ministerierne at spare tre procent.
- Man kan med udgangspunkt i statusundersøgelsen spørge, om staten rent faktisk magter at opfylde de målsætninger, den har sat for energibesparelser i egne bygninger, siger specialkonsulent Jonas Møller fra Dansk Byggeri. Han noterer dog, at Danmark, "sædvanligvis er duks i EU-klassen", og at det er muligt at indhente meget af det forsømte i de kommende år.
- På bygningsområdet kan vi selv tage teten og realisere målsætninger, der også vil gavne innovation og eksport, fastslår Jonas Møller, der også gerne ser flere økonomiske incitamenter for de private boligejere til at påtage sig deres del af ansvaret for Danmarks energispareindsats:
- Energimærkerne anviser alt for få anbefalinger og handlemuligheder for bygningsejerne og er derfor nærmest værdiløse, siger Jonas Møller.
Kan ikke betale sig
I øvrigt peger Dansk Byggeri også på de problemer, der er forbundet med, at det for mange fjernvarmekunder ikke betyder tilsvarende lavere varmeregning, hvis de energirenoverer. Det kan simpelthen ikke betale sig.
- Varmetabet i rørene er stort – typisk 30 procent - og investeringerne i anlægget er også store. De store investeringer betyder, at mange fjernvarmeselskaber opkræver en stor andel af varmeregningen som en fast del uafhængigt af, hvor meget varme, man faktisk bruger:
- Hvis energirenovering for alvor skal finde sted i fjernvarmeområderne, så skal den balance ændres – og et loft over den faste andel af regningen er derfor den mest oplagte løsning, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius fra Dansk Byggeri.
