På vej mod et bæredygtigt AB-system
Arbejdet med en afløser for AB92 kan godt igangsættes, men under forbehold for ændrede bygherrekrav som følge af for eksempel EU-initiativer, mener Dansk Byggeri
Arbejdet med en afløser for AB92 kan såmænd godt igangsættes - forberedende. Men vi bør sikre, at de ændringer, der foreslås, også tager hensyn til de ændringer, som er på vej. Ellers bliver det hurtigt en ommer, og derfor skal vi ikke bare forberede os, men også sætte os ind i de udfordringer, som ikke mindst EU-Kommissionen har på bedding.
Vi må således notere os, at EU har vedtaget en 2020-strategi med afsæt i den krise, som vores økonomi og klima giver anledning til. I denne sammenhæng er de væsentligste elementer i EU’s 2020-plan en strategi for: "Udvikling af en smart, bæredygtig og inkluderende vækst, som vil betyde forbedringer for virksomhedernes grundlag med hensyn til produktudvikling og tilskyndelse til grønne indkøb, som skal medvirke til et skift mod ressourceoptimering og udfasning af brug af kulbrintebaserede energikilder i produktionen."
EU-direktiver på vej
Den strategi følger Kommissionen til dørs med en lang række udspil. Vi har allerede set det i de krav, der udspringer af byggevaredirektivet med hensyn til bygningers energiforbrug. Vi ser det i Kommissionens nye udspil til en fælles europæisk købelov, og vi ser det i Kommissionens gennemgribende revisionsforslag til nogle nye udbudsdirektiver.
Udbudsdirektiverne er forudsætningen for en meget stor del af det offentliges udbud af bygge- og anlægsopgaver og dermed også grundlaget for en meget stor andel af bygge- og anlægsbranchens aftaler. Processen har hidtil været afsluttet med afholdelse af licitationen og vurdering af tilbuddene. Derimod har de kommercielle vilkår i direktiverne kun i meget beskedent grad været reguleret af bestemmelser vedrørende udformning af tekniske specifikationer og regler om sociale hensyn eller miljøhensyn.
Det nye direktivforslag indeholder efter Kommissionens opfattelse en værktøjskasse med udbudsredskaber, der er beregnet til at imødekomme fremtidens aftalebehov, og som i meget større omfang end hidtil vil stille krav, der vil få direkte indflydelse på vores aftalegrundlag, og som vi er nødt til at forholde os til.
Bæredygtige aftaler
Forslaget giver de offentlige udbydere mulighed for at basere deres udbud og aftaler på en bæredygtig udbudspolitik. Det konkretiseres i direktivet ved at introducere muligheden for at anvende livscyklus-produktionsomkostninger som et tildelingskriterium.
Det betyder, at udbudsmaterialet og tilbuddet skal tilrettelægges, så livscyklus dækker alle stadier af arbejdet lige fra indvinding af råstoffer, til overvejelser om bæredygtigheden af arbejdet, dets anlægsomkostninger, drift og vedligeholdelse, samt dets påvirkning af økokredsløbet og dets sociale påvirkning, til endelig nedrivning og dermed til genanvendelse og nyttiggørelse af allerede indvundne råstoffer og deponering af uudnyttelige fraktioner.
Det kræver et særligt aftalegrundlag, som kan leve op til denne tankegang, når Kommissionen udtaler, at livscyklus skal kunne anvendes som tildelingskriterium. Kommissionen forestiller sig, at tildelingskriteriet ikke bare skal inkludere de direkte omkostninger, som kan måles i penges værdi, men også miljømæssige omkostninger, som kan omsættes til penges værdi. Denne metode, siger Kommissionen, forudsætter beregning af livscyklusomkostninger, og når den er blevet udviklet, skal de ordregivende myndigheder benytte den for at imødekomme kravet om gennemsigtighed.
Udbud efter forhandling
For at understøtte livscyklustankegangen tillades en mere omfattende adgang til at bruge udbud efter forhandling (forudsat, at det sker som totalentreprise).
For på den anden side at tilgodese de små og mellemstore virksomheder, foreslår Kommissionen, at direktivet giver udbyderen en ret til at opdele udbuddet i dele med pligt til at begrunde det, hvis det ikke sker.
Når udbyder på den ene side skal tilgodese små og mellemstore virksomheder ved eventuelt at opdele kontrakterne, og på den anden side opfordres til at bruge helt nye aftaleformer baseret på livscyklustankegang, kan man forestille sig, at der sker en polarisering mellem de meget traditionelle udbud og udbud, der udnytter krav til opgavens livscyklus.
Endelig kommer bygherrens ændringsret til at have stor betydning for, hvor omhyggeligt og veltilrettelagt udbuddene skal være. Ifølge direktivet kan der blive tale om fornyet udbudspligt, hvis en ændring af arbejdet overstiger 5 procent af kontantværdien.
Hvordan gør vi så nu?
Det står således meget klart, at en beskeden revision af AB 92 ikke er tilstrækkelig. Kommissionen forventer, at Rådet og Parlamentet vedtager direktivet med udgangen af 2012, og det skal være implementeret i dansk ret senest 30. juni 2014. Det bliver vi nødt til at vente på uden mellemregninger, som foreslået af DI, der kun imødekommer den del af Kommissionens tanker, der omfatter de traditionelle udbudsformer.
DI’s forslag har dog elementer, der naturligt bør indgå i en revision. Omvendt overser DI andre elementer fx bygherrens ændringsret, som med en fem procents grænse vil kræve en væsentlig mere omhyggelig rådgivningsindsats, end den vi ser komme til udtryk i mange af de udbudsmaterialer, vores medlemmer byder på i dag. Det får mig til at pege på, at det ikke bare AB 92, der bør underkastes en revision, men også ABR 89 og ABT 93.
Herudover mener Dansk Byggeri, at der er behov for blandt byggeriets parter at udvikle mere specielle regelsæt, som må inkludere nye aftaleformer som f.eks. partnering-aftaler, samlet udbud, ESCO projekter, OPP og ikke mindst livscyklus baserede aftaler.
Gennemgribende proces
For Dansk Byggeri er det afgørende, at byggeriets parter samler sig om at udvikle en juridisk værktøjskasse af kommercielle aftalevilkår, der passer til de mere og mere presserende politiske krav om, at byggeprocessen skal være bæredygtig.
Vi vil derfor gerne samle byggeriets parter for først at aftale rammerne for en revisionsproces og dernæst at lave en køreplan for dette arbejde. Men en forudsætning for arbejdet må nødvendigvis bero på resultatet af de kommende forhandlinger mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet, som sandsynligvis afsluttes med, at Rådet og Parlamentet opstiller kravene til bæredygtigt byggeri baseret på Kommissionens forslag.
Med den forudsætning skal vi selvfølgelig i gang med at forberede os på en afløser for AB92, så vi er klar til at se på, hvordan de enkelte aftaledokumenter skal udformes og formuleres. Processen må også omfatte en revision af ABR 89 og ABT 93, samt at aftaledokumenterne kan håndtere bæredygtigt byggeri – så der er tale om en mere gennemgribende proces end den, der umiddelbart er lagt op til.
