23948sdkhjf

Et legende og afklaret Babelstårn

Rubow arkitekter vinder "Trekløveret – ny daginstitution" på Frederiksberg med sit vinderforslag Babelstårnet
En enig dommerkomite beskriver et nyt vinderforslaget fra Rubow arkitekter som "særdeles visionært og godt tilpasset konteksten, en bygning der markerer sig som et særligt sted i byen og tilfører området nye kvaliteter"

Konkurrencen, som er vundet sammen med JL Engineering, AFM og PK3 landsskabsarkitekter, handler om at give bud på en moderne og bæredygtig daginstitution på Frederiksberg.

Fremtidssikret

Konkurrencen om institutionen er afviklet i to faser med deltagelse af fem teams, hvoraf de to gik videre til anden fase.

Opgaven var at designe en fremtidig daginstitution på Frederiksberg med et visionært, arkitektonisk udtryk og energikoncept, som er tilpasset konteksten, med gode sammenhænge mellem ude og inde og med optimale vilkår for læring, leg og bevægelse.

Dommerkomiteen fremhæver vinderforslaget fra Rubow arkitekter for at repræsentere en særlig bygning, der passer lige netop i den givne kontekst med et hjørne, et gadeforløb og en vestvendt nabobygning. I sin typologi er vinderforslaget "Babelstårnet" hverken et punkthus eller en gade infill.

- Bygningen kombinerer det legende og artistiske til en samlet og afklaret form, hvor indhold og udtryk er fint i balance. Huset udtrykker sit indhold uden at overspille - man er ikke i tvivl om, at her er tale om et børnehus, hedder det i dommerbetækningen.

Færdigt 2014

Byggeriet som skal stå færdigt i sommeren 2014 omfatter nedrivning af eksisterende ejendom og opførelse af ny institutionsbygning på cirka 900 kvm fordelt på tre-fire etager, på adressen Nyelands vej 75, Frederiksberg.

Frederiksberg Kommune er bygherre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11