Forslag om kædeansvar i Gladsaxe
Trine Henriksen, der sidder i Gladsaxe Byråd for Enhedslisten, har til dagens byrådsmøde stillet forslag om, at forvaltningen pålægges at udarbejde et forslag om kædeansvar ved anlægs-, vedligeholdelses- og driftsopgaver, som finansieres helt eller delvis af skatteborgerne i Gadsaxe Kommune.
Gladsaxe indførte i 2006 arbejdsklausuler, og heraf fremgår, at hovedentreprenøren er ansvarlig for kontrol med, at klausulen overholdes, men kan ikke direkte drages økonomisk til ansvar for underentreprenørers brud på regler eller mangelfuld løn. Derfor er der brug for at supplere med et kædeansvar, mener forslagsstilleren.