Korte praktikaftaler er snart det normale
Udviklingen med stadig flere korte uddannelsesaftaler i byggeriet fortsætter trods generelt fald i antallet af praktikaftaler
På tømreruddannelsen indgås der i øjeblikket flere korte uddannelsesaftaler end de ordinære aftaler for et helt uddannelsesforløb. Tendensen er den samme i alle byggefag.
41 procent af de indgåede aftaler på tømreruddannelsen i år er en kort aftale, mens blot 31 procent er en ordinær fuld aftale. Den resterende del er restaftaler efter ordinære aftaler, udlandsophold eller skolepraktik samt den ny mesterlære.
På mureruddannelsen er det hver tredje aftale, der er kort, mens det er hver fjerde aftale på bygningsmaleruddannelsen.
I installationsfagene har de korte aftaler hidtil været et særsyn, men der er i 2012 og 2013 sket et boom i de korte aftaler også for elektriker- og VVS-uddannelserne. Hver fjerde elektrikeraftale er nu en kort aftale, hvor det på samme tidspunkt i fjor var hver femte. På VVS-uddannelsen er andelen steget fra 12 til 20 procent på et år.
En krisetendens
Afdelingschef i Dansk Byggeri Louise Pihl er ikke overrasket over udviklingen.
- Hvis man ikke som arbejdsgiver kan se noget på ordrebogen for eksempel et år frem, så kan der være fornuft i at lave korte aftaler. Vi foretrækker aftaler, der dækker det fulde uddannelsesforløb, men en kort aftale er bedre end ingen aftale, siger hun.
Heller ikke Johnny Frimann Storm, uddannelseskonsulent i Byggegruppen i 3F og medlem af Det faglige udvalg for Træfagenes uddannelser, er overrasket over udviklingen.
- Krisen er ikke slut, og tendensen er blot blevet stærkere i løbet af krisen. Mange mestre kan ikke se mere end et halvt år frem i tiden, og i den situation er en kort aftale bedre end ingen aftale. Derudover har mange firmaer fået smag for de korte aftaler. Samtidig synes mange af Dansk Byggeris folk i de faglige udvalg og vejlederne på skolerne, at det er i orden at bruge korte aftaler, og at det gør det lettere at komme af med lærlingene, siger Johnny Storm.
Han håber og tror imidlertid, at udviklingen vil vende, når krisen er overstået.
- Jeg har en tyrkertro på, at et flertal af håndværksfirmaerne vil kunne se fordelen i at lave hele ordinære aftaler og være med til at udvikle lærlingen. Hvis jeg ikke får ret og virksomhederne ikke påtager sig uddannelsesansvaret, må vi tænke alternativt. En konsekvens kunne være, at praktikcentrene får mulighed for at konkurrere med håndværksvirksomhederne ved at kunne byde ind på relevante opgaver, som matcher de unges uddannelser. Der er grænser for, hvor mange borde-bænke sæt og legehuse, som tømrerlærlingene i øjeblikket producerer i skolepraktik, som der er brug for i de kommunale institutioner, siger Johnny Storm.
Konkurrenceforvridende
Louise Pihl afviser pure, at praktikcentrene skal konkurrere med håndværksfirmaerne.
- Det lyder ekstremt konkurrenceforvridende. Praktikcentrenes fornemmeste opgave er at skabe kontakt til en stribe virksomheder, som enten ikke tidligere har haft lærlinge eller som ikke kan eller vil indgå en hel aftale. Det har vi store forventningerne til, siger hun.
Louise Pihl ser intet odiøst i, at Dansk Byggeri anbefaler mestre til at indgå korte aftaler.
- Det er rigtig skidt at stå med en lærling i et helt uddannelsesforløb, hvis man ikke har noget at lave, og det var netop hvad mange oplevede, da krisen ramte. Derfor er det sund fornuft at være forsigtig. Man kan jo så forlænge aftalen, og det er netop hvad mange gør, når de ser, at der er arbejde et stykke frem i tiden. Jeg tror i øvrigt, at vi må vænne os til, at de korte aftaler er kommet for at blive, siger Louise Pihl.
