Nordjylland vil tiltrække ingeniører
Pilotforsøg med Aalborg Universitet og Cowi i hovedrollerne skal afhjælpe ingeniørmangel
Tomme pladser på eksisterende universitetshold er en vigtig brik i pilotforsøget med Aalborg Universitet (AAU) og Cowi i hovedrollerne, men Ingeniørforeningen (IDA) og Beskæftigelsesregion Nordjylland er også inde over planerne, som udspringer af en kommentar fra sektionsleder Mette Thomsen fra Cowi.
På et møde om efter- og videreuddannelse af virksomhedens eksisterende ansatte opfordrede hun Aalborg Universitets repræsentanter til i stedet at bruge energien på at skaffe ingeniørvirksomheder og forsyningsselskaber de kvalificerede nye ansatte, de har brug for, fordi den opgave er mere akut påtrængende.
- Vi mangler ingeniører med viden om kloakker, miljø og veje. Desuden oplever vi en eksplosiv vækst inden for projektering på grund af mange store anlægsprojekter. Så der har vi og vores konkurrenter også brug for flere kvalificerede ansøgere, forklarer hun.
Bidrag til samfundet
Forsøgsmodellen inden for afløbsområdet, som Mette Thomsen og kolleger hos Cowi nu drøfter med universitetet, vil gøre brug af tomme pladser på eksisterende undervisningsmoduler i eksempelvis hydraulik og afløbsteknik. Det skal kombineres med praktikperioder hos Cowi eller andre relevante virksomheder, så de deltagende ledige ingeniører både får teoretisk og praktisk erfaring.
- Vi kan lave et setup, hvor alle vinder. Universitetet bidrager til samfundet, beskæftigelsesregionen får nogle ledige ud af køen, Cowi og andre virksomheder får løst en mangelsituation og de ledige ingeniører kommer i arbejde, siger skoleleder Henrik Brohus fra AAU’s School of Engineering and Science.
Han håber, at modellen vil virke så godt, at den kan overføres til andre områder med en lignende problemstilling.
- Princippet er interessant, og jeg mener, at vi kan gå foran i Nordjylland ved at prøve det her. Det handler om at supplere de lediges grundkompetencer med noget mere, som gør dem anvendelige og attraktive. Set fra vores side er det overkommeligt og meget fleksibelt, fordi det drejer sig om pladser på kurser, vi i forvejen udbyder, siger skolelederen.
Få at tage af
Ifølge de seneste ledighedsstatistikker er der forholdsvis få arbejdsløse ingeniører at tage af. For analyser viser, at der bliver stigende efterspørgsel på ingeniører inden for specielt byggeri og anlæg.
Der er mange store projekter på vej med sygehusbyggeri, letbane, havneudvidelser og jernbanemoderniseringer.
- Derfor er det fornuftigt at prøve at hente ledige ingeniører fra fagområder, som ikke er så efterspurgte, siger kontorchef Henrik Christensen fra Beskæftigelsesregion Nordjylland.
Han mener, at Ingeniørforeningen (IDA) og de kommunale jobcentres opbakning er vigtig, fordi de skal spore de relevante ledige ind på muligheden for at få nye kompetencer. Samtidig ser han visse udfordringer i at få pilotprojektet skruet sammen, så det overholder alle regler på beskæftigelsesområdet.
Stigende behov
Specifikt i forhold til højtuddannede er der ifølge chefkonsulent Fin Krogh Jørgensen fra Ingeniørforeningen IDA brug for at gøre mere.
- Vi ser et stort og stigende behov for uddannelse også til højtuddannede, efterhånden som antallet af flaskehalse vokser. Derfor er det her et vigtigt demonstrationsprojekt, som kan pege på behovet for fremtidig organisering af beskæftigelsesindsatsen. De udfordringer, vi støder på i forhold til at få projektet skruet sammen, bliver et dejligt konkret indspil til de kommende reformer af beskæftigelsesindsatsen – og det er jeg vældig glad for.
Afdelingschef Henrik Nielsen fra Cowis afdeling i Aalborg forestiller sig, at der både kan være nyuddannede og mere erfarne ingeniører med i pilotprojektet.
- Perspektivet for os vil være, at nogle af dem bliver hos os. Succesparameteret må være, at når de er færdige med forløbet, er de attraktive for os, forsyningsselskaberne eller andre arbejdsgivere. Men de skal selv have lyst til det og se det som en chance og en mulighed, siger Henrik Nielsen.
