23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

LYNGBY-TAARBÆK: Næste års budget er på plads i Lyngby-Taarbæk Kommune. Den indgåede budgetaftale betyder blandt andet, at der er afsat penge til opførelse af 40 nye og moderne omsorgsboliger i bynært område i stedet for til 40 plejehjemspladser ved Trongården.

HILLERØD: I boligområdet Skoleparken i Hillerød har man store planer, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Senere på måneden skal beboerne i de 426 lejligheder i Skoleparken stemme ja eller nej til et storstilet renoveringsprojekt for bebyggelsen, der blandt andet døjer med betonskader og dårlig isolation.

Et tilskud fra Landsbyggefonden gør det muligt at gennemføre en renovering til omkring 460 mio. kroner, hvis beboerne stemmer ja.

Renoveringen omfatter blandt andet helt nye tage og dybere altaner, ligesom en række små lejligheder skal sammenlægges til større, mens andre gøres handicapvenlige.

EGEDAL: Der er indgået budgetforlig i Egedal Kommune, og budgettet byder blandt andet på en sum penge, der skal bruges til en ny daginstitution i Smørum.

REGION SJÆLLAND

SAKSKØBING: For cirka tre år siden blev der sat ild til Sakskøbing Badminton og Tennis Klubs ene klubhus på Stadionvej i Sakskøbing. Siden da har klubben ventet på at få lov til at rive det brandhærgede hus ned og erstatte det med et nyt.

Sagen var til behandling i Guldborgsund Kommunes økonomiudvalg forleden, og her besluttede man at anbefale byrådet, at der gives tilladelse til både nedrivning af det eksisterende klubhus og opførelse af et nyt, på betingelse af at forsikringssummen på omkring 320.000 kroner bruges til formålet.

Hvis alt går som klubben håber, kan arbejdet med at få etableret et nyt klubhus begynde til foråret. Det fortæller Lolland- Falsters Folketidende.

SOLRØD: Solrød Kommune bestræber sig på at eliminere drivhusgasserne og arbejder for at blive uafhængig af fossile brændsler. Derfor har kommunen undersøgt muligheden for at etablere et biogasanlæg, hvor der produceres CO2 neutral energi baseret på lokale biomasseressourcer.

Anlægget skal drives på biomasse fra restprodukter fra virksomheden CPKelco samt tang opsamlet langs kysten og gylle fra landbruget.

Biogasanlægget ønskes placeret i Solrød Kommune på adressen Åmarken 6 i Jersie.

I den forbindelse er Kommuneplantillæg nr. 3, Biogasanlæg ved Jersie blevet vedtaget. Der gennemføres høring frem til midten af december.

region midtjylland

brædstrup: Sognehuset i Brædstrup skal bygges ud, og menighedsrådet venter i øjeblikket kun på en byggetilladelse. Den ventes i hus snarest, og derefter sættes opførelsen af en tilbygning i gang. Planen er, at tilbygningen skal stå klar til brug inden sommerferien næste år.

Sognehuset udvides med i alt 84 kvm, som skal indeholde kontor og konfirmandstue.

Arkitekt Jørgen Frost Larsen har tegnet tilbygningen. Det er også ham, der har tegnet det eksisterende sognehus tilbage i 1995.

TORSTED: Boller Rideklub ønsker sig en ny ridehal til fire mio. kroner, fremgår det af en artikel i Horsens Folkeblad.

Klubben ønsker sig en hal på 2.240 kvm med tilhørende tribuner og omkring 40 nye staldpladser.

REGION NORDJYLLAND

GANDRUP: Aalborg Kommune er på vej med en ny udstykning i Gandrup, skriver Nordjyske Stiftstidende.

En ny lokalplan åbner mulighed for opførelse af 18-26 boliger i den nordlige nede af Gandrup.

Aalborg Kommune ejer jorden og overvejer selv at byggemodne fire grunde på Nørlund, mens resten af området tænkes solgt som råjord til en entreprenør eller ejendomsudvikler, der overtager resten af området.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.167