Vejregler sætter krav til bæreevne
De nye vejregler for funktionskontrakter, som blandt andet indeholder nye krav til bæreevne, er lige på trapperne
Fordi der kører flere biler og lastvogne på hovedvejene, vil entreprenøren have grundige oplysninger om vejenes bæreevne, hvis de skal indgå i funktionskontrakten. Derfor har vejregelgruppen for funktionskontrakter, som består af repræsentanter fra hele branchen, heriblandt kommuner og asfaltvirksomheder, skrevet ind i de nye reviderede vejregler, at kommunerne skal give flere oplysninger om vejenes tilstand, hvis entreprenøren skal overtage ansvaret for dem.
“Funktionskontrakt for vedligehold af kommunale veje" hedder det 66 siders lange nye vejregelsæt, som forventes offentliggjort i december.
- Når der er mere trafik, er der større risiko, når entreprenøren overtager ansvaret. Efter kommunalreformen, hvor kommunerne overtog ansvaret for amtsvejene, er det en problematik, som er dukket op i forbindelse med funktionskontrakter, siger Susanne Baltzer, der er ingeniør i Vejdirektoratet og formand for vejregelgruppen.
- Man kan ikke umiddelbart se, hvordan vejens bæreevne er, når man kigger på vejen, og derfor har vi i vejreglerne sat krav til, at kommunerne skal levere et datagrundlag til de meget trafikerede veje om blandt andet trafiktal, bæreevne, asfalttype og bindemiddel. De mere trafikerede veje i landområder kan sagtens indgå i funktionskontrakter, men hvis entreprenøren skal tage ansvaret for dem, skal der også være detaljerede oplysninger til stede om vejene, uddyber hun.
Ansvar for bæreevne
I forbindelse med to funktionsudbud i Odense og Lyngby-Taarbæk kommuner samt et funktionsudbud om vedligeholdelse af veje i det åbne land i Aarhus Kommune var netop problemstillingen om bæreevne fremme.
- Det er noget nyt, at man er begyndt at lægge det ud som et ansvarsområde. Vi får ikke materiale stillet til rådighed om bæreevnens tilstand pt, så grundlæggende ved vi ikke, hvad vi siger ja til, sagde Hans Oluf Krog, adm. direktør i Colas Danmark i foråret til Licitationen - Byggeriets Dagblad i kølvandet på de tre funktionskontrakter, som blev aflyst, fordi ingen af de prækvalificerede afgav bud.
Ikke kun tilbudsdagen
Det var ikke kun de manglende oplysninger om bæreevne, der ifølge entreprenørerne var problematiske i de tre udbud. Også en fravigelse af brugen af asfaltindekset var en af grundene til, at ingen bød. Vejregelgruppen har fastholdt, at det er asfaltindekset, som blandt andet tager højde for oliepriser, der skal anvendes i funktionskontrakter.
- I og med at det er asfalt, vi har med at gøre, giver det ingen mening at bruge andet end asfaltindekset, siger Susanne Baltzer.
Der er dog blevet ændret lidt i forhold til indeksreguleringen i de nye vejregler. I de gamle vejregler skete den fremadrettede regulering fra det kvartal, som tilbudsdagen lå i, men da der kan være store midlertidige udsving i blandt andet olie-priserne, kan det være problematisk at påbegynde indeksreguleringen på baggrund af et kvartal.
- Der har blandt andet været en kommune, som har været meget uheldige med, hvor tilbudsdagen lå. Der var et stort dyk på tilbudsdagen, og så var der en høj stigning efterfølgende. Vi har derfor besluttet, at indeksreguleringen skal tage afsæt i et gennemsnit for de tre forudgående kvartaler. Det giver et mere jævnt og rimeligt billede af asfaltpriserne, forklarer Susanne Baltzer.
Ud over en fastholdelse af asfaltindekset har vejregelgruppen endnu engang slået fast, at funktionskontrakter ikke er egnet til byområder.
Kørebaneafmærkning
En anden ændring i de nye vejregler er, at vejregelgruppen nu anbefaler, at vedligeholdelse af kørebaneafmærkning ikke skal udbydes som funktionskrav, men at funktionskontrakten i stedet suppleres med en sideløbende rammeaftale.
- Det er meget omfattende, svært og dyrt at måle, om kørebaneafmærkningen lever op til de fastsatte krav, så derfor anbefaler vi, at kørebaneafmærkningen i stedet skal indgå i en rammeaftale ved siden af, hvor begge parter er enige om, hvor mange penge der skal bruges på afmærkningen, siger Susanne Baltzer.
