Købstæder mister fredede bygninger
Kulturstyrelsen gennemgår i øjeblikket landets fredede bygninger. Og flere steder bliver fredningen ophævet, hvilket møder lokal modstand
Tidligere på året besøgte karavanen Aabenraa, men det blev et dyrt bekendtskab for den sønderjyske købstads fornemme bygningskultur, da Kulturstyrelsen ønskede fredningen ophævet på 16 af de gamle ejendomme i den historiske bykerne.
Men det var kun begyndelsen til et "blodbad" af affredninger, som nu nærmer sig tre af Sønderjyllands mest værdsatte købstæder, Haderslev, Ribe og Tønder. Og i næste fase trues kulturmiljøer som Køges, Helsingørs og Københavns, advarer både Peter Hee, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Claus M. Smidt, formand for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, som ikke ser initiativet som en indsats for bygningskulturarven - tværtom.
Nu kommer næste fase
Forleden har Kulturstyrelsen så fulgt op på Aabenraa-besøget og dens cirka 18 procent affredninger med et varsel om, at nu kommer næste fase:
Nu lægger Kulturstyrelsen således op til at affrede mellem fem og otte procent af de fredede bygninger i Sønderborg, Fanø, Haderslev og Tønder.
Kulturstyrelsen har udsendt en liste med 34 bygninger, som i foråret 2014 skal fremlægges for Det Særlige Bygningssyn, for at de kan tage endelig stilling til, om de skal affredes.
Styrelsen lægger åbent frem at indstillingerne er lavet på baggrund af besigtigelser, og at alle, der har viden om de konkrete bygninger, der kan være relevant for beslutningen om at affrede, kan kontakte styrelsen.
I Aabenraa blev massive protester mod affredningen af bygninger i den mest værdifulde af byens gader, Slotsgade, hvor man affreder cirka hver tredje bygning, afvist, selvom Fredningsloven angiveligt gav mulighed for at frede af miljømæssige hensyn for at værne om den skrøbelige helhed i et bygnings- eller gademiljø.
I Slotsgade drejer det sig om gavlhuse, som man ikke finder i de andre sønderjyske byer eller i resten af Danmark.
For mange ændringer
Flertallet i Bygningssynet affærdigede protesterne med den kommentar, at husene stadig er bevaringsværdige, men de er ændret for meget indvendig til at være fredede.
De bliver altså ikke prisgivet, men i stedet lagt ind under kommunalt tilsyn, og dermed underlagt bevarende lokalplaner, der står under kommunernes tekniske forvaltningers tilsyn.
- Hvor smukt det end lyder, er løsningen lig med at bede ræven om at vogte gæs. Enhver med blot minimal kendskab til landets kommuner og deres tekniske forvaltninger vil vide, at det kun er ganske få af disse, der har den nødvendige kompetence og gennemslagskraft til at gennemføre et betryggende tilsyn med vores kulturarv, siger Peter Hee.
Spegede årsager
Dertil kommer, at der i et lokalt samfund kan være så mange og spegede årsager til, at det er vanskeligt altid at holde sig de grundlæggende principper for øje, når man samtidigt opererer i et snævert miljø, hvor man ustandseligt er inhabil eller i bedste tilfælde bevæger sig i et minefyldt område med talrige divergerende hensyn overfor et samfund, hvor alle kender alle og skylder hinanden særlige hensyn.
Her, som i andre situationer, må man acceptere, at "money talks" – og kulturarven taber!
I alt 50 historiske og fredede huse i Syd- og Sønderjylland står til affredning i forbindelse med den igangværende proces, heriblandt også fire huse i den smukke Slotsgade i Møgeltønder.
