23948sdkhjf

Selvstændige tvinges ind i ny barselsordning

Ejerne af de mange tusinde virksomheder i Danmark, der drives af og ejes af en enkelt person, skal fremover betale til en barselsordning, om de bruger den eller ej
Den særlige barselsudligningsordning for selvstændige er nu på vej.

Regeringen præsenterede i forbindelse med tirsdagens ministermøde i sidste uge det længere ventede lovforslag om en barseludligningsordning for selvstændige.

Med lovforslaget etableres en barseludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, som giver ret til lønkompensation - ud over de kommunale barseldagpenge, når visse betingelser vel at mærke er opfyldt.

- På denne måde kompenseres selvstændigt erhvervsdrivende efter samme princip som arbejdsgivere, der fra den eksisterende barselsudligningsordning - Barsel.dk – modtager refusion for at reducere de lønudgifter, de har i forbindelse med, at deres medarbejdere holder barsel- og forældreorlov med løn, hedder det i et resumé af forslaget.

Lovforslaget betyder blandt andet, at ATP skal administrere ordningen, og at reglerne for årsregnskab, tilsyn, kontrol, klage og straf svarer til reglerne i barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked.

Kan få kompensation

Lovforslaget er et resultat af regeringens finanslovsaftale med Enhedslisten, og de væsentligste elementer i lovforslaget er, at en selvstændigt erhvervsdrivende defineres på baggrund af den pågældendes registrering hos Skat, som "udøver af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed" eller som værende honorarmodtager med B-indkomst.

Den bidragspligtige kreds er selvstændigt erhvervsdrivende mellem 18 og 64 år, og bidragets størrelse beregnes forholdsmæssigt på baggrund af eventuelt indbetalt lønmodtager ATP-bidrag for den pågældende.

Det betyder i praksis, at ejerne af de mange tusinde virksomheder i Danmark, der drives af og ejes af en enkelt person, fremover skal betale til en barselsordning, om de bruger den eller ej.

En selvstændigt erhvervsdrivende er blandt andet berettiget til kompensation fra ordningen, hvis den pågældende har en arbejdsfortjeneste, der overstiger højeste dagpengesats.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092