23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

VÆRLØSE: Nordlejren på Flyvestation Værløse udvides nu med et boligområde ved navn Laanshøj.

Her skal Nyt Hjem opføre 14 enfamiliehuse, der skal være den moderne modpart til de eksisterende bygninger i området, som nænsomt er renoveret til eksklusive boliger i den oprindelige stil.

De i alt 14 huse opføres i to plan og i to forskellige størrelser på henholdsvis 150 kvm og 166 kvm.

REGION MIDTJYLLAND

KLANK: Den nye Klankhal bliver sandsynligvis en bid mindre end Galten FS havde håbet på, skriver Midtjyllands Avis.

En stram økonomi indebærer, at projektet må skæres til, så hallen bliver 150-200 kvm mindre end håbet, sådan at der formentlig bliver tale om en hal på 48 gange 26 eller 28 meter.

Skanderborg Byråd har bevilget 4,5 mio. kroner i år og yderligere 4,5 mio. kroner næste år til byggeriet.

Arne Nielsen fra Nodo Arkitekter er arkitekt på byggeriet, som ifølge planerne udbydes i licitation i løbet af foråret. Forventningen er at indbyde tre firmaer, hvoraf det ene er det lokale Dansk Halbyggeri. Derudover er det et firma fra Skive og et firma fra Horsens.

HEDENSTED: Hedensted Kommune har fremlagt et forslag til lokalplan 1069 for et område til erhverv, udvalgsvarebutik i Kildeparken, Hedensted, til offentlig høring frem til 7. maj.

Hedensted Kommune agter at ændre planlægningen for lokalplanens område, idet området skal anvendes til videnstunge erhvervsformer samt én udvalgsvarebutik med et samlet butiksareal på maksimalt 5.000 kvm.

Den nye butik kan opføres i op til tre etager med en maksimal højde på 12 meter. Der indrettes begrønnede parkeringsfaciliteter øst og syd for bygningen.

Den eksisterende bebyggelse - Solbækgård - nedrives med undtagelse af en lagerbygning.

JUELSMINDE: Arbejdsgruppen bag et ferieby-projekt i Juelsminde, der det sidste års tid har arbejdet på at finde investorer og driftsherrer til det by- og havnære projekt, som blandt andet inkluderede et vandland, har erkendt, at der nu er brug for nye impulser, skriver Hedensted Kommune på sin hjemmeside.

Den generelle økonomiske situation og den manglende tillid til fremtiden har betydet, at ingen for alvor har villet binde an med det projekt, som projekt-gruppen havde spillet ud med. Både vicekommunaldirektør Johan Stadil Petersen og andre understreger, at det stadig er hovedformålet at skabe et attraktivt feriecenter, der kan forlænge turistsæsonen i Juelsminde.

Kommunen og arbejdsgruppen vil nu tage en dialog med Juelsminde Turistforening, om hvordan idegrundlaget for et feriecenter kan udformes. Inden sommer forventer arbejdsgruppen at have en foreløbig afklaring på projektet.

VIBORG: Økonomiudvalget i Viborg Kommune skal på sit møde i morgen den 13. marts tage stilling til igangsætning af planlægning for udvidelse af aflastningscentret ved Holstebrovej i Viborg.

Byrådet besluttede i sidste måned, at forvaltningen skal arbejde videre med en planlægning, der giver muligheder for yderligere 10.000 kvm detailhandel i et udvidet aflastningsområde. Udvidelsen forbeholdes større udvalgsvarebutikker. Der foreligger forespørgsler om etablering af en stor udvalgsvarebutik på 4.500 kvm samt øvrige udvalgsvarebutikker på op til 2.000 kvm på ejendommen Livøvej 20 og 22. Derudover ønskes området

udlagt til liberale erhverv, servicefunktioner, administration samt restauranter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093