Dumpekarakter i indeklima
Folkeskoler har fortsat problemer med indeklimaet og over halvdelen kæmper med dårlig luft. Skolerne lander dermed på en dumpeplads i Skandinavien. Vi har ikke råd til at lade stå til, mener indeklima-lektor hos DTU
Det viser den nyligt udgivede rapport Forebyggelsespakke – indeklima i skoler fra Sundhedsstyrelsen.
Det dårlige indeklima går ud over både lærere og elever, siger Geo Clausen, lektor i sektionen for Indeklima på DTU.
- Det er brandærgerligt, at landets folkeskoler stadig får halv- eller hel-sure Smileys af Arbejdstilsynet for deres arbejdsmiljø og indeklima, når vi ved, at børnenes og læreres præstationer afhænger af en passende temperatur og ordentlig ventilation, siger Geo Clausen, der sidste år blandt andet udgav publikationen ‘Childrens health and its association with indoor environments in Danish homes and daycare centres’.
Mangel på luft
Det er altså ikke kun i danske skoler, at den er gal med den friske luft. Også i boliger og institutioner kan man mærke manglen på fornuftig ventilation.
Og meget tyder på, at problemerne er opstået i nyere byggeri, der er godt isoleret, men som endnu ikke har indtænkt mekanisk ventilation.
- Vi har kigget på luftkvalitet, og der er for lidt luft generelt. Vi har undersøgt 750 klasseværelser, og i halvdelen af dem var der ingen mekanisk ventilation. Det er uhensigtsmæssigt, men det viser sig i mange skoler, siger Geo Clausen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Og så kunne man måske tænke, at de ældre skoler og institutioner, der er piv-utætte, set fra et indeklimasynspunkt er sundere at opholde sig i, men det går ikke ifølge Geo Clausen:
- Det giver bare nogle andre problemer, ikke mindst anledning til træk og kulde. Og også her er det svært at sikre sig, at der bliver luftet ordentligt ud. De gamle dyder med at komme ud i skolegården i frikvartererne er jo også under opløsning, siger han.
Ikke raketvidenskab
Geo Clausen understreger, at det egentlig ikke er vanskeligt at få ordentligt ventilation.
- Det er ikke raketvidenskab og rådgiverne er kompetente. Spørgsmålet ligger i økonomien: Tager man alle danske folkeskoler og skal man gøre noget ved halvdelen, bliver det dyrt. Men spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være. Og per elev per dag bliver det halvanden krone. Jeg ville nok være villig til at betale de 30 kroner om måneden for at mit barn kunne få et ordentligt arbejdsmiljø, siger DTU-lektoren.
- Det er vores børns helbred og indlæringsevne, der står på spil, siger lektor Geo Clausen, der var en af de eksperter, der faktatjekkede Sundhedsstyrelsens rapport.
- Vi arbejder videre med skolerne. Emnet er vigtigt, og der er mange muligheder for at ændre det dårlige indeklima på folkeskolerne. Mange gange kan indeklimaet nemt forbedres, når skolernes energiforbrug bliver gennemgået, understreger han desuden over for Licitationen.
Dét arbejde er nu i gang flere steder.
Systematisk energirenovering af kommunale bygninger kan forbedre skolernes indeklima. Det viser erfaringer fra flere kommuner, der blandt andet samarbejder med Schneider Electric om renovering af kommunernes bygninger.
– Ofte skal vi energirenovere de lidt ældre skolebygninger fra 1950-70erne, der er udbygget af flere omgange. Som hovedregel har disse skoler en række varme- og ventilationsanlæg, der ikke nødvendigvis alle sammen spiller rent i orkestret. Resultatet er et unødvendigt stort energispild på grund af forældet teknologi og manglende styring i den daglige drift. Her kan systematisk energirenovering med behovsstyret mekanisk ventilation forbedre luftkvaliteten markant, siger salgsdirektør Morten Dahl, Schneider Electric i en pressemeddelelse i forbindelse med Sundhedsstyrelsens rapport.
- Desværre tøver mange kommuner, og nøjes med spredte energitiltag, der ikke for alvor bidrager til at forbedre indeklima og sænke energiudgifterne på den lange bane, siger han.
