23948sdkhjf

En stærk kvinde bag undergravendevirksomhed

Gerda Hald er formand for den skandinaviske brancheforening for No-Dig – og eneste kvinde i ledelsen af den internationale for resten af verden
Det er nok en lidt mandsdomineret verden – den med opgravningsfrie metoder til lednings- og kabelarbejder. I daglig branchetale også kendt som No-Dig.

I virkeligheden er den mandlige dominans nok ret så udtalt. Og dermed passer det gamle ord lige så godt som en perfekt strømpeforing: Bag enhver mand står en stærk kvinde.

Bag hele den store flok af mænd i Skandinavien, der professionelt beskæftiger sig med No-Dig, står Gerda Hald. I det daglige er hun chef for området Plan og Projekt hos VandCenter Syd i Odense, som er blandt landets største vandselskaber. Men samtidig passer hun også tjansen som formand for Scandinavian Society for Trenchless Technology. I det daglige forkortet til SSTT. Den skandinaviske brancheforening for entreprenører, rådgivere, leverandører og ledningsejere, som arbejder med No-Dig.

Den skandinaviske forening er en del af den internationale ISTT, som er paraplyorganisation for 26 brancheorganisationer verden over. Foruden at være formand for Skandinavien, er Gerda Hald også med i ledelsen af den internationale organisation. I øvrigt som eneste kvinde.

25 år med vand

- Formålet både med den skandinaviske og den internationale organisation er at udbrede kendskabet til de opgravningsfrie metoder. Vi har hele tiden haft den opfattelse, at opgravningsfrie metoder er mere bæredygtige end traditionel opgravning. Men det er vanskeligt at føre bevis for. Der, hvor man kan bruge opgravningsfrie metoder, er det miljømæssigt en fordel, fastslår Gerda Hald.

Hun véd ganske meget om, hvad hun taler om. 1. august var det 25 år siden, hun blev ansat i Odenses spildevandsafdeling. Seks år senere blev spildevandsafdelingen og vandforsyningen lagt sammen og blev til aktieselskabet Odense Vandselskab. I 2010 skiftede hele herligheden så navn til VandCenter Syd.

Dermed er Gerda Hald også repræsentant for en af de store ledningsejere, der høster godt af fordelene ved, at der kan rumsteres i jorden, uden at der nødvendigvis skal graves.

Højt dansk niveau

- Der har altid været forsyningsfolk med i SSTT. Når entreprenørerne finder frem til nye metoder, kontakter de altid forsyningerne og spørger, om det nu også er noget, der kan bruges, fortæller Gerda Hald.

- I Danmark leveres generelt et højt niveau af de udførende entreprenører. Det hænger nok sammen med, at vi i Danmark har kontrolordninger for både styret underboring og ledningsrenovering, som ingen andre lande har tilsvarende. Hverken Norge eller Sverige har kontrolsystemer, siger Gerda Hald.

- Udlandet ser da også på vores måde at arbejde på i Danmark. Vi har en tradition for at arbejde sammen på kryds og tværs. Og så har vi jo altså vore kontrolordninger, som er med til at give os en standard, så ledningsejerne véd, hvad de får som kunder. Det giver en sikkerhed for, at tingene er i orden, siger SSTT-formanden.

Tilsvarende henter de danske undergravende også inspiration hos udenlandske kolleger.

- I Danmark er vi rigtig gode til strømpeforinger og rørsprængning, som vi laver mange af. Den største udvikling de senere år har nok været med tunnelering med store rør på to-tre meter i diameter. Her har vi kunnet se på erfaringer fra blandt andet Tyskland, siger Gerda Hald.

Ingen krise for No-Dig

Ikke alle entreprenørvirksomheder kom helskindet gennem krisetiden. Men dem med No-Dig højt på dagsordenen fik langt færre panderynker end mange andre.

- No-Dig branchen blev ikke ramt af krisen som så mange andre. Forsyningsvirksomhederne har jo ikke været ramt. Vi er jo forbrugerfinansierede, og der mangler generelt ikke penge til investeringer i forsyningerne. Samtidig taler vi også med om klimatilpasninger og meget andet. No-Dig anvendes til stadighed til mere og mere, men naturligvis i forskellige tempi, siger Gerda Hald.

Samtidig har den generelle udvikling med større kommuner og forsyninger genereret mere anvendelse af opgravningsfrie metoder. En kendsgerning, som naturligvis passer den skandinaviske No-Dig branches stærke kvinde udmærket.

Nordisk og internationalt

Scandinavian Society for Trenchless Technology har i omegnen af 220 danske medlemmer. Gerda Hald har været formand for den skandinaviske brancheorganisation i nu tre år. Formanden er på valg hvert år, og i maj blev hun genvalgt for tredje gang. Hun har været medlem af den skandinaviske styrelse siden 2001, og inden hun overtog formandsposten, var hun næstformand.

- Bestyrelsen mødes fire-fem gange om året. Hvert af de tre skandinaviske lande har en arbejdsgruppe, og der laves løbende temadage, holdes kurser, og vi har en No-Dig guide, som løbende opdateres, fortæller Gerda Hald.

I den internationale organisation International Society for Trenchless Technology mødes ledelsen fysisk kun til årsmødet. Ellers foregår kommunikationen elektronisk og pr. telefon.

Gerda Hald har været medlem af den internationale Executive SubCommittee i nu fem år, og når den nuværende periode er overstået, forlader hun den internationale styrelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172