Carlsberg Byen ansætter ny direktør
47-årige Jens Nyhus er oprindeligt uddannet murer og har senere gennemgået en uddannelse som teknikumingeniør på Ingeniørhøjskolen i Århus og en lederuddannelse på Insead.
Han har arbejdet både som murer og i et rådgivende ingeniørfirma, og han har over de seneste 20 år beklædt en række ledende poster i MT Højgaard - heraf de seneste otte år som koncerndirektør.
Jens Nyhus startede i 1992 i det daværende Højgaard & Schultz som projektleder. Han blev medlem af direktionen i MT Højgaard i 2005 og fratrådte i oktober 2012. Han blev i maj i år udpeget som ny adm. direktør i Pihl & Søn, men nåede aldrig at tiltræde inden Pihls konkurs i august.