23948sdkhjf

Ny SmartLift løfter tonstunge vinduer

Det nyudviklede terrængående SmartLift SL 780 Outdoor Giant kan håndtere vinduespartier på op mod ét ton præcist og sikkert med sine seks store sugekopper
Vinduespartierne bliver større og større i moderne byggeri, og samtidig er 3-lags glas blevet mere almindeligt. Det betyder, at vinduespartier er blevet væsentligt tungere de seneste år, så der kræves nye typer udstyr til at håndtere vinduerne både sikkert og præcist.

Det nordjyske firma SmartLift har derfor videreudviklet den populære SmartLift 380 SL Outdoor til den nye model, SmartLift SL 780 Outdoor Giant, som kan håndtere vinduer på op mod et ton. Firmaet forventer, at liften vil sætter nye standarder for terrængående lifte, der kan håndtere de helt store vinduer ved nybyggeri eller renoveringsarbejder.

En videreudvikling

- Den nye lift er en videreudvikling af SmartLift 380 SL Outdoor, som vi har fået meget anerkendelse for både i Danmark og på eksportmarkederne. Den nye model er større og med kraftigere dimensioner, men den er opbygget og udviklet i direkte forlængelse af vores kendte model, siger SmartLifts indehaver Nicolai Tange Jørgensen.

- Smartlift SL 780 er en multifunktionel lift i lighed med de øvrige lifte fra Smartlift. Det vil sige, at liften for at placere og transportere vinduerne korrekt har løftefunktion, kipfunktion, udskudsfunktion, sideforskydning samt drejefunktion af hovedet. Det hele styres let af en radiostyret fjernbetjening med en rækkevidde på op til 100 meter, fortæller Nicolai Tange Jørgensen.

SmartLift SL 780 Outdoor Giant har en løftehøjde på 4,2 meter til center af løfteåget, hvilket er helt unikt for lifte i denne størrelse. Liften er monteret med en kraftig 2000 watt motor, som sammen med brede opskummede dæk giver liften imponerende terrængående egenskaber og stabilitet på byggepladserne.

Let at betjene

- Fra begyndelsen af udviklingsprocessen har det været vores ambition at udvikle en lift, der er let at betjene. Det er en vigtig parameter for udlejningsbranchen og for den sags skyld for alle vore øvrige kunder. Sikkerhed har også været et kardinalpunkt, og derfor har vi indbygget en række sikkerhedsfunktioner i liften, så den ikke kan overbelastes eller fejlbetjenes, fortæller Nicolai Tange Jørgensen.

SmartLift opfylder med den nye SmartLift SL 780 Outdoor Giant byggebranchens behov for at kunne håndtere tunge vinduer i det udfordrende terræn, som der ofte findes på byggepladserne. Samtidig imødekommer liften både de arbejdsmiljømæssige krav og kravene til effektivitet på byggepladserne.

SmartLift udvikler og producerer en række lifte til indendørs- og udendørs anvendelse med forskellige former for åg til eksempelvis vinduer, gipsplader og andre montageopgaver. SmartLift sælges foruden i Danmark også på en række eksportmarkeder
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094