Storbyer rustes til monsterregn
Skybrudssikring og aflastning af kloakkerne kommer til spille en stor rolle for både byplanrådgivere og politikere i fremtiden
I København er man langt med det arbejde, der frem mod 2016 skal forvandle Skt. Kjelds Kvarter på Ydre Østerbro til hovedstadens grønneste brokvarter.
Og baggrunden er ganske alvorlig: Området har været hårdt ramt af de meget heftige skybrud, som København de sidste to somre har oplevet.
I Skt. Kjelds Kvarter skal det nye store byudviklingsprojekt derfor vise, hvordan byen kan indrettes, så regnvandet kan håndteres i gadebilledet på en naturlig og effektiv måde.
Og vel at mærke, så man ikke behøver bruge millioner på udvidelser af kloakledninger. Det er nemlig ikke altid tilstrækkeligt alligevel, når man som i 2010 0g 2011 oplever så voldsomme regnskyl som de, der ramte Danmark.
Udvidelse nødvendig
Derfor arbejder Københavns Kommune og rådgiverne i flere spor.
For flere år siden gik blandt andet Cowi og DMI sammen om at kortlægge den nødvendige dimensionering af det danske kloaknet.
Konklusionen var, at kloaknettet skal udvides med mellem 10 og 40 procent, og det arbejde udføres i dag ved at fordele regnvandet på flere ledninger og løbende udskifte gamle ledninger med større. Kommunerne bruger i dag op til 20 procent flere penge på renovering af kloaknettet, mens de ruster sig til fremtidens regnskyl.
Men spørgsmålet er, om det er nok.
Send flere penge
I februar i år bad overborgmester Frank Jensen (S) regeringen om flere penge til kommunernes arbejdet med skybrudssikring, og miljøminister Ida Auken (SF) søsatte ved samme lejlighed et såkaldt rejsehold for klimatilpasning.
Og det er stærkt tiltrængt i flere københavnske brokvarterer.
Oplevelserne omkring Lyngbyvejen under skybruddene i 2010/11, og senest det nordlige Aarhus for en måned siden - hvor flere biler blev fuldstændig dækket af vandmasserne - står stadig klart i hukommelsen.
Derfor kan Skt. Kjelds-projektet blive et skoleeksempel på, hvordan man landsdækkende bør gøre i fremtiden.
Her bliver der arbejdet på at skabe nye typer byrum med udgangspunkt i naturens og vejrets omskiftelighed. Hundredevis af plantearter skal for eksempel gøre naturen attraktiv året rundt i et kuperet terræn, der indbyder til leg og ophold - men som også er i stand til at opsuge mere regnvand.
- På Skt. Kjelds Plads og Tåsinge Plads kan vi optimere terrænet, så kvarterets overfladeareal mere end fordobles. Det giver plads til større naturværdi, bedre mikroklima og dermed også bedre vandhåndtering. De store byrum bliver både markante og naturlige samlingspunkter i bydelen, siger Flemming Rafn Thomsen, partner i Tredje Natur, som er den nyetablerede tegnestue, der vandt opgaven.
Aflaster kloakkerne
Vandet vil altså spille en særlig rolle i projektet. Det er tanken, at pladserne skylles over, når det regner, og at vandet bliver liggende i byrummene lidt længere end sædvanligt. Det aflaster kloakkerne, og er samtidig med til at ændre oplevelsen af byrummene.
- Langt de største udfordringer for vores samfund ligger i den eksisterende by. Målet er at opgradere byen til beboernes forventninger med hensyn til hvad byen skal kunne på det bæredygtige, sociale og sundhedsmæssige niveau, siger partner i Tredje Natur, Ole Schrøder.
- Tanken er hér, at et sammenhængende og naturligt design skaber den mest kraftfulde strategi for kvarteret som helhed, men også rummer en sensibilitet for det individuelle rum og de mennesker, som bor i byen, siger Ole Schrøder.
En nødvendig opsang
De Konservative ville i februar, da Ida Auken søsatte klimatilpasningsholdet, have øgede muligheder for fradrag til private, der skybrudssikrer sig, og De Radikale luftede tanker om at gå museer og kulturskatte efter for at tjekke, om de er klar til at modstå næste skybrud.
Og som rådgivningsvirksomheden Alectias adm. direktør, Jens Moberg, tidligere har sagt til Licitationen:
- Det er nødvendigt med en opsang til politikerne. De skal få øjnene op for, hvor store muligheder der er både for det offentlige og de private aktører i markedet, hvis Danmark bringer sig i førerposition, når det drejer sig om skybrudssikring.
Jens Mobergs pointe er, at hvis Danmark går forrest med de rigtige løsninger på skybrudsudfordringen, opnår vi samtidig en know-how og ekspertise, der kan eksporteres til udlandet og skabe grønne job i Danmark.
På Østerbro er man i hvert fald i gang med inspirationsarbejdet.
Blandt andet genvinder arkitekterne 20 procent af gadearealet ved at optimere veje og parkeringspladser. Det vundne areal udgør potentielt 50.000 kvm, som skal bruges til at byudvikle området, og det er en præmis ikke at gå på kompromis med de eksisterende funktioner.
