23948sdkhjf

25 års jubilæum i Brønderslev

A/S PEDER NIELSEN BESLAGFABRIK: Direktør Carsten Jensen, Aabybro, kan søndag den 1. juli 2012 fejre sit 25 års jubilæum i virksomheden i Brønderslev.

Carsten Jensen startede hos PN som afdelingsleder i 1987 i firmaets interne salgsafdeling efter 8 år som salgsassistent hos A/S Christiansen & Nielsen i Aalborg. I 1998 blev han udnævnt som salgschef med ansvar for salget af specialprodukter og blev i 2005 udnævnt som Business Unit Manager bl.a. med hovedansvar for indgåelse af samarbejdsaftaler med de store danske byggemarkedskæder og håndværkerbutikker.

Carsten Jensen blev udnævnt til direktør i 2008 og blev samtidig medlem af firmaets direktion, og han har som direktør hovedansvaret for firmaets salgs- og markedsføringsaktiviteter både på det danske marked og på eksportmarkederne. Carsten udfører dygtigt og kompetent en enorm indsats for at styrke de nuværende markeder og for at finde nye kunder til firmaets sortiment af gør det selv-produkter og beslag til dør- og vindues-industrien.

Carsten er meget en lydhør og opmærksomhed person, hvilket også kommer til udtryk i hans fritidsaktiviteter, hvor han er stærkt engageret i det humanitære arbejde i Lions Club i Aabybro. Skal der motioneres, har Carsten en god makker i familiens hund, som han går en lang tur med hver morgen. Ferier nydes ofte i Italien sammen med familien.

Jubilæet vil blive fejret med en reception på et senere tidspunkt i august måned.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079