23948sdkhjf

En ren gravefornøjelse fra Løwener

En ny Kubota på otte tons minigraver med fabriksmonteret partikelfilter og optimeret kabine vil blive vist frem i Roskilde
Den nye Kubota KX080-4 mingraver i otte tons klassen er stærk, effektiv, støjsvag, miljøvenlig og i det hele taget spækket med de unikke egenskaber og fordele, som kendetegner alle serier af Kubota minigravemaskiner. Som den første af alle fabrikater af 8 tons minigravere leveres KX080-4 som standard jf. EU emissionslovgivning Stage 3B.

Ren Kubota-teknologi

Kubota, som er helt fremme med nye teknologier, har udviklet KX080-4 efter nye teknologier. Minigraveren er blandt andet udstyret med original Kubota motor som giver maskinen optimal gravekraft og –hastighed, samt meget lavt støj- og emissionsniveau.

Motoren er med Commonrail indsprøjtningssystem, DPF dieselpartikelfiltersystem og Ecomode for øget produktivitet og lavere brændstofforbrug.

Som en ekstra fordel ved den nye miljøskånsomme teknik fra Kubota er KX080-4 minigraveren udstyret med et specialudviklet brændstofbesparende Eco-mode system. Med systemet aktiveret (simpel knap i instrumentpanel) opnås op til 18 procent brændstofbesparelse. Er Ecomode ikke aktiveret – for eksempel i forbindelse med krævende graveopgaver – er der dokumentation for en produktivitetsforbedring på fem procent og en brændstofbesparelse på op til 12 procent i forhold til forrige model.

Ergonomisk kabine

Betjeningspanelet indeholder alt dét, der skal til for at styre, indstille og overvåge. Panelet bygger på Kubota KICS-princippet (Kubota Intelligent Control System), der er superenkelt i brug. Systemet er udstyret med nyt digital skærm, der naturligvis viser tankmåler, timetæller, motoromdrejningstal og –temperatur mm.

Derudover kan oliemængderne på de to proportionalstyrede hydraulikudtag indstilles fra kabinen, så op til ni hydrauliske redskaber kan gemmes og fremkaldes ved behov. Sædet er komfortabelt, indstilleligt efter vægt, udstyret med håndledsstøtter og sikkerhedssele, ligesom A/C-systemet og den automatiske dieselsugepumpe er effektiviseret i forhold til tidligere Kubota minigraver KX-versioner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.997