23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

TRAFIK - JAMMERBUGT: Jammerbugt Kommune er sammen med rådgivningsfirmaet Cowi i gang med at ajourføre kommunens trafiksikkerhedsplan fra 2010. I den forbindelse er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse på kommunens hjemmeside, hvor borgerne har udpeget i alt 154 lokaliteter, hvor de føler sig utrygge. Det er især højhastighed på vejene, manglende cykelstier/smalle veje og veje, der er svære at krydse, der får borgerne til at føle sig utrygge.

Høj hastighed og sikre skoleveje bliver centrale indsatsområder i trafiksikkerhedsplanen, som forventes politisk behandlet i løbet af efteråret 2012, oplyser kommunen.

REGION MIDTJYLLAND

CYKELSTI - GL. ESTRUP: Et cykelsti-projekt på strækningen mellem Auning og Gl. Estrup er en del af den store trafikaftale, som regeringn indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti for nylig.

I fremtiden kommer man således til at kunne færdes mere sikkert på cykel mellem Auning og de to store turistattraktioner på Gl. Estrup - Landbrugsmuseet og Herregårdsmuseet.

Det er et cykelsti-projekt til ni mio. kr., der nu kan realiseres over den 1,2 km lange strækning.

REGION SYDDANMARK

AKTIVITET - LUNDEBORG: Lundeborg Aktivitetsområde har fået en halv mio. kr. af LAG Svendborg.

Borgerne i Lundeborg har i samarbejde med Lundeborg Borgerforening besluttet, at der skal etableres et aktivitetsområde tæt på campingpladsen og ikke mindst havnen. Der er i øjeblikket ikke nogen udendørs fritidsaktiviteter i Lundeborg, men det skal Lundeborg Aktivitetscenter råde bod på. Der bliver skabt nogle faciliteter for hele familien, som kan bruges både sommer og vinter. For eksempel er det planen, at der skal være legeplads, multibane og voksenfitness.

Projektet etableres i tæt samarbejde med Svendborg Kommune, som vederlagsfrit stiller et cirka 2.500 kvm stort område til rådighed. Hele projektet ventes at komme til at koste 1,8 mio. kr. i alt, og i løbet af det næste halve år vil initiativtagerne forsøge at rejse de penge, der mangler ved blandt andet at søge en række fonde.

REGION HOVEDSTADEN

CYKELBANE - BRØNDBY: Teknisk forvaltning i Brøndby Kommune har besluttet, at give dispensation fra naturbeskyttelsesloven til etablering af en cykeludfordringsbane i Brøndbyøster By på en bakke og en del af et græsareal mellem Vestvolden og boligblokken Brøndby Nord Vej 279-301.

Cykeludfordringsbanen er udformet under stor hensyntagen til volden. Der er søgt en løsning, der både sikrer et fortsat godt ind- og udsyn til Vestvolden og som giver en sjov og udfordrende cykelbane. Samtidig skal cykeludfordringsbanen også betragtes i et formidlingsperspektiv, da den vil være med til at trække flere besøgende til fortidsmindet.

Cykelarealerne anlægges i belægningsgrus med mindre hop og forhøjninger i sving, der også opbygges i grus. Hvor grusarealer grænser op til beplantning afgrænses med vildthegn på 1 meter i højden. Der ryddes op i beplantningen på bakken og plantes nyt på nogle arealer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094