Bruttoledigheden steg fra april til maj med 900 og var således på 162.500 personer, viser de nye tal fra Danmarks Statistik. Ledighedsprocenten ligger for fjerde måned i træk på 6,2 procent af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed har ligget meget stabilt mellem 6,1 og 6,2 procent siden februar sidste år.
Fra april til maj er mændenes ledighed steget med 300, og kvindernes er steget med 600. I de seneste seks måneder har ledigheden for mænd og kvinder dog ligget på samme niveau, og i maj 2012 var ledigheden 6,2 procent for både mænd og kvinder.