23948sdkhjf

Den optimale byggemetode

Den geodætiske kuppel er en af de mest optimale byggemetoder vi kender. Den har alle fordelene ved at være rationel, men mangler flere af de kvaliteter, vi forbinder med god arkitektur, siger arkitekt Kristoffer Tejlgaard
Da BL, Danmarks Almene Boliger, i sommer inviterede de to arkitekter Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen til at udforme en pavillon til årets folkemøde på Bornholm, blev det samtidigt startskuddet til en ambition for de to - der begge har erfaringer fra andre arkitektvirksomheder - om at få bedre fat i faget.

- Vi udspringer begge af kollektivet Bureau Detours, som vi, i mere eller mindre grad, har haft som platform de seneste år, og vi har begge erfaringer fra etablerede tegnestuer, siger Kristoffer Tejlgaard, som mener, at pavillon på Bornholm fik en udformning, som man godt kan være bekendt at vise frem. Også overfor fremtidige kunder.

- Ifølge BL ville et almindeligt messetelt ikke yde retfærdighed til en så væsentlig debat som folkemødet. De ønskede i stedet et rum der stak ud, inspirerede og inviterede indenfor. Så udover at skabe de fysiske rammer for debatterne, var det vigtigt for os, at rummet også udgjorde et selvstændigt bidrag, siger Kristoffer Tejlgaard til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

De to arkitekter har en ambition om at arkitektur skal være så stedspecifik som muligt, at arkitektur er formgivet af lokale omgivelser, udsigten, landskabet, vinden og solen. Og de funktioner, den rummer:

- På tegnebordet stod en skitsemodel, der har været længe undervejs, men har manglet de rette omstændigheder, følelser og publikum. En model af en dekonstrueret "Dome", en kuppelkonstruktion som blev ikoniseret af hippierne i 70"erne, siger Kristoffer Tejlgaard.

Underligt paradoks

Men egentlig indeholder byggeriet et paradoks:

- Den geodætiske kuppel er en af de mest optimale byggemetoder vi kender. Den har alle fordelene ved at være rationelt og matematisk genereret, men mangler desværre mange af de kvaliteter vi forbinder med god arkitektur, siger han.

- Man kan kalde den ikke-arkitektur. Den lander som et rumskib, der kun forholder sig til sig selv, ikke de lokale omgivelser den lander i. Det har derfor været en ambition at forstå den geodætiske kuppels konstruktion, for at dekonstruere dens “hellige" geometri på en facon hvor vi ikke modarbejder, men respekterer dens egenskaber, siger Kristoffer Tejlgaard, der med byggeriet af domen måske har vist vejen til, at kuplen også kan danne nicher, sprækker og hjørner, der afgrænser, åbner og skjuler.

- Ved at splitte kuplen ad, muliggjorde vi nicher ved indgangene, der orienterede sig mod adgangen til pladsen hvor kuplen stod. Indvendige nicher, der dannede rammer om de forskellige indre funktioner og indirekte lysindtag. Vi lod det være konsekvent, at kuglefladerne var lukkede og at de vinkelrette flader var transparente, hvilket gjorde, at vi dikterede lysindfald og udkig. Det gav den effekt, at man i rummets centrum ikke kunne se ud. Rummet lukkede sig, indtil man bevægede sig ud mod nicherne. Til folkemødet rummede kuplen en scene, placeret i en niche, og tilskuerpladserne var i den åbne midte af kuplen, hvor der var ekstra fokus på scenen og en stærk følelse af intimitet, siger Kristoffer Tejlgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094