Firmaer smykker sig med lånte fjer
Byggevirksomheder gør sig grønnere end de er. Såkaldt greenwashing er et stigende problem fordi bæredygtighed i dag er markedsføringsredskab. Dansk Byggeri kan genkende problemet og Bygherreforeningen efterlyser klar stillingtagen
Det sidste begreb dækker over, at firmaer i byggebranchen gør sig mere bæredygtige, end de er.
Greenwashing er en tendens og et stigende problem - i jagten på ordrer, lyder det i en ny rapport “Bæredygtighedscertificering af Byggeri i Praksis", en specialerapport af bygningskonstruktør og Niras-medarbejder Jarle Stubager.
- Der er mange begreber i spil, når man skal definere bæredygtighed, og ofte ses projekter, der omtales som bæredygtige, men som kun i begrænset omfang har implementeret bæredygtige elementer. Det kaldes greenwashing, og det er blevet et stigende problem efter at det for alvor er blevet populært at være “grøn", siger Jarle Stubager til Licitationen - Byggeriets Dagblad. I takt med, at bæredygtighedscertificeringer er i rivende udvikling, fokuserer nogle på miljøforhold og indeklima, andre på at dække bæredygtighed som helhed.
- Der rejser sig derfor mange spørgsmål til anvendelsen af certificeringer i byggeriet, som kan blive valgt af bygherren alene for at brande projektet og dermed opnå højere salgsværdi eller lejeindtægter. Nu er der behov for klarhed over, hvilke værdier certificeringer giver for de involverede, både før, under og efter byggeriet, siger Jarle Stubager.
Nemt nok at stille krav
Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen, opfordrer sine medlemmer til at stille krav:
- Det store problem er, at bæredygtighed er så vidt forgrenet, når du skal specificere og kontrollere, siger han til Licitationen.
- Kravene er det nemme, men når du skal efterprøve om skruen til spånpladen er grøn, bliver det svært. Derfor skal vi som indkøbere have realistiske forhold til, hvilket niveau, man kan stille krav til. Hvis man stiller for ublu krav, kan det løbe løbsk. Måske vil leverandøren så smøre for tykt på, fordi han ved, at det bliver svært at efterprøve. Og så kan man tale om greenwashing, siger Henrik Bang.
Han tilføjer, at bygherren først og fremmest skal tage stilling til, hvad der er vigtigt, ved at definere en holdning og detaljeringsgrad.
- Og der er hjælp at hente: Man kan købe et gennemtænkt certificeringssystem eller tage stilling til relevante punktnedslag i tjeklister. Skal man dæmme op for greenwashing, kræver det et helhedssyn og sund fornuft på projektet - og at producenter og leverandører kan dokumentere, hvad de laver, siger Henrik Bang.
Konkurrerende systemer
Også hos Dansk Byggeri kan man genkende problemet med greenwashing, Direktør Michael H. Nielsen tvivler dog på, at det er en udbredt tendens at smykke sig med lånte fjer:
- De firmaer, der har gjort det, har lidt ubodelige imagetab og er i værste fald blevet trukket gennem opslidende retssager. Men det er rigtigt at markedsledende firmaer bruger tid på bæredygtighed og certificeringer. Og det er udtryk for, at de forventer at få en bedre forretning ud af det.
Han tilføjer:
- At ville være grøn og samfundsansvarlig er oppe i tiden, og mange prøver at lave rammer og standarder omkring bæredygtighed. Problemerne opstår, fordi der er så mange konkurrerende certificeringssystemer. Derfor arbejder vi med at skabe mere overblik for branchen, for eksempel fordanskning af den tyske DGNB-standard, siger Michale H. Nielsen.
DGNB er udpeget af Danish Green Building Council som den bedste certificeringsmetode til danske forhold.
Og hos Dansk Byggeri stiller man spørgsmål til både bygherre, rådgiver og leverandør:
- Får man mere end glittet papir fra rådgiverne, og får man miljøvaredeklareret byggematerialerne ordentligt? Det har man arbejdet med i flere år, tidligere med Svaneordningen, Dansk Indeklimamærkning og så videre. Nu samarbejder vi med Teknologisk Institut, så vi kan nærme os sandfærdige redegørelser for både bæredygtige egenskaber ved produkterne og bæredygtige egenskaber for det samlede bygningsværk, siger Michael H. Nielsen til Licitationen.
Han understreger, at hovedinteressen ligger i hvilke standarder, der bør blåstemples og hvilke data for byggevarer, man kan stole på.
Uddan rådgiveren
Loa Worm, sekretariatsleder i FSC Danmark, der arbejder for den internationalt anerkendte mærkningsordning FSC til træ og papir, har også rådgivet virksomheder, så de kan undgå beskyldninger om greenwashing:
- Vidensniveauet for bæredygtighed halter meget, fordelt på flere aktører i byggeriet. Der er flere eksempler på, at bygherren har fået meget dårlig rådgivning, som har fået bygherren i fedtefadet. Det gælder blandt andet sagen om den tropiske træterrasse på toppen af Aros i Aarhus. Derfor bliver en stor del af vores arbejde de næste år at klæde rådgiverne og bygherrerne rigtigt på, siger Loa Worm fra FSC Danmark, der netop har modtaget 2,5 mio. kroner fra Danida til projekter, der skal fremme bæredygtighed i byggeriet.
- Vi kommer til at arbejde med leverandører og rådgivere, for at give dem redskaber til at navigere i junglen af certificeringer, og give dem mere viden. Vi kommer også til at udforme en række redskaber til dem - eksempelvis en omfattende database over alternative certificerede træsorter. Men bygherren skal først og fremmest tage en beslutning, og der bør man gå efter anerkendte certificeringsordninger og ikke blot stole på leverandørens ord, siger Loa Worm.
Som et eksempel nævner hun den Olympiske By i London, der blev projektcertificeret efter FSC-standarder.
- Det betød, at der blev udpeget én tovholder. og at den enkelte tømremester blev fritaget for den stress og det certificeringskrav, der ligger i at skulle kunne redegøre for materialets sporbarhed og certificering.
