Revider aftalesystemet og red frøerne!
Bygherreforeningen er blandt de organisationer, som arbejder for en revision af aftalesystemet. Vi mener, der er behov for en bred revision, som samtænker reglerne for rådgivning og udførelse.
Og vi ønsker, at en revision skal være ambitiøs og fremadrettet, ud fra de reelle udfordringer, sektoren står overfor.
Da Bygherreforeningen først blev stiftet i 1999, kan vi af gode grunde ikke tages til indtægt for de eksisterende aftalesæt.
Allerede i foråret holdt Bygherreforeningen to velbesøgte workshops om revision af aftalesystemet for medlemmerne, hvilket resulterede i en prioriteret liste over de vigtigste problemområder set fra bygherreside.
Top 5 på listen var:
1. Projektmangler
2. Præcision i forhold til frister, ændringer og tid
3. Konfliktløsningsmodeller
4. Særlige bestemmelser for nye samarbejdsformer og leverandørprojektering
5. Mangler, herunder ansvar for indirekte tab
Disse konklusioner lagde Bygherreforeningens formand frem på branchehøringen i april.
På den baggrund er det svært at forstå, hvorfor Jørgen Egholm konkluderer, som han gør. Måske er det som det klassiske forsøg med frøen i det gradvist varmere vand, at han simpelthen sidder for dybt i byggesektorens daglige (og rygende varme) suppedas, til at opfatte forandringerne over tid og den udvikling, som er på vej?
Meldingen fra byggeriets kunder (bygherrerne) er klar: Leverancebetingelserne er forældede.
Det skyldes blandt andet en teknologisk og kompetencemæssig udvikling, der gør, at forudsætningen om, at rådgiverne leverer det komplette projektmateriale, ikke længere holder. Når rådgiverne ikke leverer det komplette projektmateriale, som de egentlig har lovet, ender bygherren ofte med at måtte betale betydelige ekstraregninger, som skyldes mangler og uklarheder i projektet.
Også de tidsplaner, som udarbejdes af rådgiverne, mangler ofte præcision og specifikation, som resulterer i unødige konflikter mellem parterne – og de kan tage årevis.
Jørgen Egholms råd om, at de bydende skal sige nej til pressede tidsplaner (ligesom han siger, at pigerne sagde nej til tilnærmelserne i gamle dage) kan vi ikke være uenige om.
De bydende skal selvfølgelig heller ikke byde med så lav en pris eller utilstrækkelig kunnen, at de reelt ikke kan løse opgaverne (jeg vil undlade at inddrage eksempler fra kønslivet her…).
Men regelsættene for rådgiver og entreprenør spiller ikke godt nok sammen, og incitamenterne til at "levere varen" er ikke stærke nok.
Der mangler konsekvens, og den manglende præcision, konsekvens og hurtighed i afklaringen af udeståender forgifter samarbejdet i projekterne med dårlig produktivitet til følge.
Fremtidens øgede krav til energieffektivisering og totaløkonomi skaber desuden behov for fastlæggelse af parternes forpligtelser i den efterfølgende driftsfase.
Derfor er det vigtigt med debat om, hvorfor revision af aftalesystemet er nødvendig. Her hjælper det ikke meget, at længes efter de gode gamle dage.
Vi skal have respekt for traditionen, men er også nødt til at forholde os til den udvikling, vi er en del af, og de symptomer, som de forældede rammer giver.
Internationalt, og herunder i resten af Norden, ændres aftalesystemerne i takt med udviklingen. Bygherrerne mener, at vi bør fastholde et dansk aftalesystem, men det skal selvfølgelig moderniseres løbende.
Kun de døde fisk – og frøer – flyder med strømmen!
