Beskeden fremgang i beskæftigelsen
De netop offentliggjorte beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik viser, at der i tredje kvartal var 120.900 fuldtidsbeskæftigede. Det er stort set uændret i forhold til samme kvartal i både 2011 og 2012. I forhold til andet kvartal i år er der tale om fremgang i beskæftigelsen på 1.500 personer svarende til 1,2 procent.
- Bygge- og anlægsbranchen kom sløjt fra start i 2013, men ikke mindst genindførelsen af Boligjobordningen har givet en catch-up effekt hen over sommeren og de første efterårsmåneder og i fjerde kvartal vil der formentlig komme et yderligere momentum fra reparation af stormskader, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.