23948sdkhjf

Maskinhandel udsat for stort tyveri

Nicolaisen og Larsen fik i weekenden stjålet mindst tre maskiner til 200.000 kroner stykket
Maskinhandlen Nicolaisen og Larsen A/S i Ulfborg i Vestjylland blev lørdag morgen udsat for et tyveri af de større, hvor mindst tre maskiner til 200.000 kroner stykket blev stjålet, skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Klokken halv syv lørdag morgen kørte ukendte gerningsmænd ind til virksomheden i et ukendt køretøj og afmonterede porten.

Derpå dækkede de fire overvågningskameraer til med tøj og tape og afmonterede bevægelsesfølere og lamper på pladsen.

Adm. direktør Mads Pedersen fra Nicolaisen og Larsen A/S har ifølge Dagbladet Ringkøbing Skjern ikke umiddelbart noget overblik, hvor mange maskiner der blev stjålet. Det vil en optælling først vise.

Men det står dog klart, at der i hvert fald er forsvundet mindst tre knækstyrede JCB mini-læssere til godt 200.000 kroner stykket.

Men Mads Pedersen tror, at det lykkes at finde maskinerne via deres serienumre. Dermed kan de efterlyses i hele verden og skulle nogen forsøge at købe reservedele til dem, vil maskinerne kunne spores tilbage til Ulfborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156