Spredning i afkastningsgraden og dog
Tilsyneladende er der stor forskel på afkastet af de investerede kroner i de 23 virksomheder. En regnskabsteknisk finesse gør dog, at forskellen i virkeligheden ikke er så stor
Afkastningsgraden viser således afkastet pr. investeret kapitalkrone, eller sagt med andre ord, om det har kunnet betale sig at investere i den pågældende virksomhed. Man plejer at sige som en tommelfingerregel, at hvis afkastningsgraden er højere end markedsrenten, er investeringen i virksomheden rentabel.
Som vedstående skema viser, er en god del af nedbrydningsfirmaerne rentable investeringer, nogle af dem endda yderst rentable.
En topscorer
Topscorer er Løvig Entreprenør & Nedbrydning ApS, der i 2011 har en afkastningsgrad på 98,9 procent takket være en lav gennemsnitlig aktivmasse på 434.581 kroner.
I den anden ende ligger G. Tscherning A/S med en afkastningsgrad på 7,5. Her er den gennemsnitlige aktivmasse til gengæld også helt oppe på 65,8 mio. kroner.
Nu er de to virksomheder selvfølgelig forskellige, fordi den ene er en stor virksomhed og den anden en lille virksomhed, men noget af forskellen i afkastningsgrad skyldes en regnskabsmæssig teknikalitet. Man kan derfor ikke sige, at Løvig Entreprenør & Nedbrydning er en "bedre" investering end G. Tscherning. De to virksomheder tilhører nemlig hver sin regnskabsklasse. Hvor Løvig tilhører regnskabsklasse B, tilhører G. Tscherning regnskabsklasse C. Og det betyder, at der er forskel på, hvordan de to virksomheder i regnskabet behandler leasede aktiver, det vil sige aktiver, som de lejer for en vis periode.
G. Tscherning oplyser for eksempel, at de pr. 30. april 2012 har samlede anlægsaktiver for cirka 20,5 mio. kroner, men heraf udgør leasingaktiver 16,3 mio. kroner, det vil sige langt størstedelen.
Løvig, der er en klasse B-virksomhed, behøver ikke at indregne leasingaktiver i balancen, men kan nøjes med at indregne de løbende leasingydelser i resultatopgørelsen, og firmaet oplyser, at de betaler en gennemsnitlig årlig leasingydelse på 967.000 kroner.
Ikke den store forskel
Man kan sige, at aktivmassen i Løvig burde være større, hvis man skulle sammenligne de to virksomheder direkte, for så skulle man medtage værdien af leasingaktiverne. Den værdi fremgår ikke rigtigt af regnskabet. Hvis den gennemsnitlige aktivmasse i Løvig også inkluderede leasingaktiverne, ville aktivmassen være større, og det ville gøre afkastningsgraden mindre.
Man skal derfor ikke tro, når man ser på skemaet, at Løvig er en meget bedre forretning end G. Tscherning. Forskellen er mindre, end tallene lader ane. Hvis man nu foretog det tankeeksperiment, at man lagde de leasede aktiver ind i Løvigs balance under posten aktiver ved hjælp af oplysningen i regnskabet om, at der er en samlet restleasingydelse på 2.839.000 kroner, kan man regne sig frem til en afkastningsgrad på blot 13,1 procent. Forskellen mellem de to firmaer ville dermed være væsentligt mindre.
Man skal derfor være varsom med at lægge mere i tallene end de kan bære.
Det man kan konkludere er, at de fleste nedbrydningsfirmaer har vendt sig til at blive gode forretninger og er rentable investeringer.
