Lille klausul med stor virkning
Ordningen var ikke voldsomt populær hos arbejdsgiverne, men evalueringsprocessen har vist, at når man gør det netop på den måde, som København har valgt at gøre det, så er det ikke et stort, trægt og dyrt monster at administrere, men mere et spørgsmål om at have fokus på at få unge i arbejde.
Mens det hos de mindre og mellemstore danske håndværksvirksomheder er en tradition og et ansvar, man påtager sig, at uddanne nye unge til faget, så kniber det mere på de større arbejdspladser og på de store anlægsprojekter.
Her er der grundlag for at sørge for, at der komme unge med i spillet. Det er vigtigt, at vi sørger for, at unge kommer ud og prøver kræfter med det virkelige liv. En skolepraktik er og bliver en nødløsning.
Lige så vigtigt er det, at det sker i overensstemmelse med arbejdsgivere, som er klar til at tage de unge ind. Det kræver en indsats at uddanne unge, og virksomheden skal have det nødvendige beredskab til at tage sig af de unge, så de ikke bliver en del af den uheldige ulykkesstatistik, der rammer de unge hårdt.
Der er også projekter, som er bedre egnede til at klausulere med krav om lærepladser end andre. Men så længe der vælges nuanceret og med indsigt, er det en ordning, der kan komme alle til gode. Ikke mindst får virksomhederne et større potentiale at vælge i, når det igen bliver fede tider, og de unge finder en hylde i livet.
Man skal heller ikke være så bange for at stille krav til udenlandske entreprenører. Unge kan sagtens omstille sig til andre sprog, og det kan for de rigtige give en helt ny dimension til en læreplads.
En anden model er partnerskabsordningen med det private erhvervsliv, - og igen er der her tale om et fornuftsbetonet samarbejde, som kan give jobs til hårdt betrængte unge.
