23948sdkhjf

Rampe ender i Højesteret

Energinet.dk anker landsretsdom, hvor Vejdirektoratet vandt, til Højesteret
Staten hiver i bogstaveligste forstand staten i Højesteret. Det statsejede Energinet.dk, som hører under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, tabte i september en sag om den såkaldte Vintapperrampe i Gentofte. Nu bliver sagen anket til Højesteret. Sagen drejer sig om en tvist med Vejdirektoratet, som har Transportministeriet i ryggen.

- Vi har valgt at anke sagen, fordi vi grundlæggende er uenige i landsretsdommen, siger Johannes Bruun, advokat i Energinet.dk, som ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Dansk Ledningsejerforum har fulgt sagen med stor interesse, da der er tale om en principiel sag, som har betydning for ledningsejerne.

- Der er ingen tvivl om, at det er med stor glæde, at vi i ledningsejerkredse kan konstatere, at Energinet.dk har anket sagen til Højesteret. Vi håber meget på, at sagen får et andet udfald i Højesteret. Det er en helt ny praksis, der er kommet efter dommen i denne sag, siger John Thorn, der repræsenterer gasselskaberne i Dansk Ledningsejerforum, og til daglig er projektleder i HMN naturgas.

Stor betydning

Sagen drejer sig om det såkaldte gæsteprincip - om ledningerne ligger i jorden som gæst, eller om de har en ret til at være der.

Energinet.dk har en tinglyst deklaration. I den står der, at man har lov til at anbringe og opretholde et 132 kV kabelanlæg, og dermed mener Energinet.dk, at gæsteprincippet er fraveget, og at det derfor er Vejdirektoratet og ikke Energinet.dk, der skal betale for udgifter forbundet med en aflastningskonstruktion til kabelanlægget i forbindelse med etableringen af motorvejsrampen.

Normalt plejer ledningsejere at betale erstatning i forbindelse med, at de får lov til at ligge i jorden, men der blev ikke ydet erstatning i forbindelse med kabelanlægget. Dommen fra Østre Landsret betyder, at erstatningen er afgørende for, om gæsteprincippet er fraveget eller ej.

- Det helt centrale er, om en standard ledningsdeklaration sikrer ledningens tilstedeværelse. Den eneste grund til, at ledningsejerne har tinglyst 10.000-vis af deklarationer landet over de seneste 100 år, har lige netop været at sikre ledningens tilstedeværelse. Det er uforståeligt, hvis ledningen pludselig ikke er sikret, blot fordi der ikke er betalt erstatning, forklarer John Thorn.

Han fortæller, at landsretsdommen kan få konsekvenser for mange ledningsejere.

- I sidste uge fik jeg en henvendelse fra et mindre vandværk i Jylland, hvor man i forbindelse med udvidelsen af motorvejen er blevet mødt med et krav om, at man selv skal betale for ledningsomlægninger, fordi man ikke kan dokumentere, at der er betalt erstatning. Det er et privat vandværk, der meget vel har betalt erstatning, men man kan bare ikke dokumentere det, fordi det ikke står i ledningsdeklarationen. Det er heller ikke normalt, at det er anført i ledningsdeklarationen, siger John Thorn og fortsætter:

- Det er et eksempel på, hvor urimeligt det er. Man bør læse deklarationen med det indhold, den har, og ikke lægge vægt på, om der er betalt erstatning.

På baggrund af Østre Landsrets dom er John Thorns råd til ledningsejerne fremadrettet, at de skal sørge for at betale erstatning og skrive klart og tydeligt i nye deklarationer, at man ikke ligger som gæst i jorden. I forbindelse med gamle sager, som kan dukke op i forbindelse med nye bygge- og anlægsprojekter, må man afvente Højesterets afgørelse.

- Som ledningsejer kan man, indtil Højesteret har afgjort sagen, sige, at man er nødt til afvente, at afgørelsen kommer. Indtil den kommer, vil vi som ledningsejere ikke acceptere, at vi selv skal betale for en flytning under henvisning til landsrettens dom. Man får først den endelige afgørelse, når Højesteret har sat punktum i sagen, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113