Succeshistorie for de små
Ikke ensbetydende med at konkurrencen skal være mindre, eller at priserne bliver højere – tvært imod. Men det siger sig selv, at jo flere, der kan komme ind i billedet, når det offentlige skal bygge nyt eller vedligeholde bygninger, jo større er konkurrencen, og jo billigere bliver det.
Senest er det Københavns Kommune, der har valgt i højere grad at tage hensyn til muligheden for at de mindre virksomheder deltage i kampen om ordrerne, og der er ingen tvivl om, at i kombination med øget brug af krav om sociale klausuler omkring eksempelvis lærlingeaftaler og arbejdsklausuler omkring danske løn- og arbejdsforhold, vil en satsning på de mindre virksomheder også betyde flere danske arbejdspladser.
Den danske byggesektor har gennem tiderne været kendetegnet ved at være domineret af en række store entreprenørvirksomheder, der kunne binde an med de store opgaver for det offentlige i kraft af deres evne til at skabe overblik. De benyttede så mindre danske bygge/håndværkervirksomheder som underentreprenører, og derved gik det store samfundsregnskab op ved, at alle blev tilgodeset.
Udviklingen har imidlertid tvunget det offentlige til at gå nye veje, hvis danske byggevirksomheder, ikke mindst de mindste, skal have en chance for at klare sig overfor et østeuropæisk pres på løn- og arbejdsvilkår.
Det må nu stå klart, at uden sociale klausuler eller partnerskabsaftaler bliver det ikke muligt at sikre uddannelse af unge danske håndværkere. Uden arbejdsklausuler viser erfaringerne, at det ikke er muligt at skabe fair konkurrencevilkår for danske byggearbejdere og håndværkermestre.
Den danske byggesektor havde naturligvis helst været foruden politisk indblanding, men det er fuldt forståeligt, at danske politikere, der for skatteydernes penge iværksætter historisk mange bygge- og anlægsarbejder, gerne ser det smitte af på den danske byggebeskæftigelse.
Det nyder de danske byggearbejdere og virksomhederne godt af, og dermed såmænd også statskassen.
