Albertslund-projekt udvider igen
NCC Bolig bygger yderligere 47 rækkehuse i den københavnske forstad
Boligerne opføres i fire forskellige på mellem 119 til 138 kvm i to plan, alle med to til fire soveværelser, lys stue, køkken-alrum samt egen terrasse.
Desuden bliver der etableret nyttehaver i forlængelse af boligernes have samt et fælleshus på 150 kvm, der kan danne ramme om hyggelige arrangementer for beboerne.
Nærmiljø intakt
Den nordlige del af grunden blev færdigbygget med 30 rækkehuse tilbage i 2008, så nærmiljøet er allerede etableret. Hans Jørn Abrahamsen, der er salgschef hos NCC Bolig, glæder sig over udvidelsen af Teglmosen og lægger vægt på, at funktionalitet og muligheder er vigtige elementer for de energivenlige boliger.
- Det er en dejlig nyhed, at vi nu er kommet i gang med salget af rækkehuse i Teglmosen på ny. Albertslund er en by med mange muligheder, især for børnefamilier, og netop fleksibilitet er centralt for boligerne, der kan udformes efter køberens behov. Desuden opføres rækkehusene i energiklasse A, hvilket sikrer et optimalt indeklima og en god økonomi, siger Hans Jørgen Abrahamsen.
De første 16 rækkehuse er netop blevet sat til salg, og allerede nu er flere reserverede.